Hvornår er en 'ommer' en god ide?

For 2 måneder siden stillede en elev fra 4. klasse mig dette simple spørgsmål: ‘Andreas, er det ikke rigtigt, at man bliver klogere af at gå ommer?’.

Jeg svarede naturligvis ja. Det var det eneste pædagogiske rigtige at gøre. Eleven stod sammen med sine klassekammerater og forsøgte at redde en lille smule værdighed. Istedet for at have dumpet 4. klasse, forsøgte vedkommende at skabe et narrativ om at få en chance til, og om at blive fagligt dygtigere ved at gå 4. klasse om. Mit ja-svar er vel også i overenstemmelse med den officielle politik på området, selvom det nu ikke var en del af mine overvejelser i situationen.

Jeg har ikke kunnet finde nogen forskning i klassesænkninger. Men på individplan antager jeg, at en klassesænkning kan give god mening, hvis det træffes som velovervejet beslutning, efter grundige overvejelser af en række faktorer, f.eks. elevens trivsel i nuværende klasse, elevens faglige og sproglige evne til at følge undervisningen på klassetrinnet, eller elevens fravær som indikator på problemer med de nævnte faktorer. Men det var ikke de begrundelser, der var på spil for denne elev. Her var tale om en automatisk reaktion, hvor bureaukratiet satte lærere og skoleleders professionelle dømmekraft ud af spil. Eleven havde nemlig ikke bestået sprogprøven i 4. klasse.

Jeg har tidligere skrevet om sprogprøvens absurditet. Man kan diskutere det heldige i en elevsammensætning på 90 % tosprogede, og den debat er absolut er værd at tage. Men når nu sådanne skoler findes, burde lovgivningen tage hensyn til dem. På min arbejdsplads indtænker vi naturligvis dansk som andetsprog i al undervisning. Det gennemsyrer al vores planlægning, og udover det daglige arbejde i fagene, har vi også DSA-eksperter, det burde give eleverne særlig undervisning i sproget dansk. Jeg skriver burde, for virkeligheden er, at ressourcerne i høj grad bruges på dokumentation og unødvendig prøvetagning. For at gøre ondt værre, virker det tilfældigt hvilke elever, der i første omfang skal tage sprogprøven, og dernæst hvilke elever, der består. Generte, men fagligt og socialt velfungerende elever dumper, mens elever, der i den grad har støttebehov, er fritaget af den ene eller den anden grund.

Jeg savner den gode begrundelse for sprogprøven. Jeg savner undersøgelser af, hvad en klassesænkning betyder. Jeg savner noget så gammeldags som sund fornuft, og et kig på rimeligheden i at bruge støtteressourcer på prøvetagning fremfor støtte.

Mens jeg venter på det, forsøger jeg at holde moralen oppe hos mine elever. Også selvom det kræver en pædagogisk løgn en gang imellem.