Hvorfor temabaseret undervisning kan give god mening for at forstå verden

Når man ser på læringsmålene for de forskellige fag og sammenligner dem, så vil man hurtigt lægge mærke til at de ofte har noget til fælles. De peger nemlig i retning af, at den læring som eleverne får skal lede hen imod nogle kernekompetencer.

Disse er er at iagttage, forstå, forholde sig til og agere i vores verden og vores omgivelser. Ja, dette er også tilfældet i faget Dansk, når vi nu lægger så meget vægt på at eleverne gerne skulle have genrekendskab og tilegne sig færdigheder i kritisk analyse af litterære værker. Det er jo godt. Jeg mener også at læringsmålene i de enkelte fag for det meste beskriver vigtige og nyttige kompetencer.

Svagheden i fagopdelt undervisning

Men desværre har den strengt fagopdelte undervisning en stor svaghed. Nemlig at det er sværere for eleverne at få øjnene op for sammenhængene, fordi verden jo er kompleks. Det er jo trods alt de efterfølgende generationer, som skal overtage verdenen efter os, går jeg ud fra. Hvordan kan vi f.eks. behandle et spørgsmål om klimaforandringer uden også at tale om ressourceforbrug (geografi/naturfag), samfundsmæssige konsekvenser og og de politiske tiltag der må følge med for at imødegå tendenserne (samfundsfag), hvordan vi er kommet til dertil at klimaet går amok og hvad vi både hver især men også fælles kan gøre ved det (historie). Verden og naturen er nemlig ikke nødvendigvis fagopdelt, og det mener jeg bestemt kan være nyttigt at det bliver afspejlet i elevernes læring. Ellers kan vi løbe risikoen for at læringen sker for læringens skyld. Men jeg er bestemt af den opfattelse, at det vi lærer skal bruges til noget.

Kort sagt er det derfor jeg vil gerne argumentere for at temabaseret undervisning bør finde en større plads i skolen. I et andet blogindlæg vil jeg gerne uddybe, hvordan jeg tænker at man kan integrere fagene i den temabaserede undervisning uden at det skal gå ud over fagligheden i de enkelte fag.