Hvorfor smiler ministeren?

Hvorfor smiler ministeren?

Er det, fordi hun tænker: Hold da op, det går ad helvede til, men de behøver bare et smil og lidt søde ord og ros til deres idealer, så taler de gladeligt folkeskolen op, mens de knokler sig selv ned under gulvbrædderne.

Hvorfor smiler formanden og med ham alle dem (inklusiv mig selv) i foreningen, som har udarbejdet folkeskoleidealet?

Er det det himmelske smil om den folkeskole, de tænker, der venter oppe på de lyserøde skyer?

Det blev ikke formuleret direkte på denne måde som spørgsmål med tilhørende svar, men fra en del af de nyvalgte tillidsrepræsentanter på førstedagen af deres organisationsuddannelse i DLF på Skarrildhus i går var budskabet klart: De har mange kollegaer, for hvem det er direkte sundhedsnedbrydende at skulle udsættes for alle de smil.

En skræmmende tanke …

… At alle de gange, man har været på gaden med paroler og krav om reelle forbedringer, at alle data fra trivselsundersøgelser, påbud fra AT, stigende privatskolefrekvens, børn og unges mistrivsel, læreres arbejdsrelaterede sygdom, rapporter, konferencer og meget mere kommer ind i en matrix og via en algoritme bliver transformeret om til et smil, som har politisk magt til at knuse al modstand og dæmpe alle råb for forandring.

I morgen skal jeg til konferencen: Hvad skal vi med skolen?

Måske er svaret: Holde op med at smile, når vi taler om den.