Hvorfor nej?

Jeg er pt. konstitueret næstformand i Slagelse Lærerkreds, og jeg er netop på generalforsamlingen valgt som formand i den kommende periode startende fra 21. september. Og så stemmer jeg nej til aftalen. Særligt det sidste er lidt specielt, for det virker som om, at jo højere op i systemet man kommer, jo bedre kan man se aftalen komme til at virke ude på skolerne. Det er helt fair, og måske er jeg bare ikke klog nok til at læse hvad der står. Jeg vil med dette indlæg ikke træde nogen over tæerne, men ønsker at holde argumentationen på min egen banehalvdel.

Mit nej til aftalen bunder i seks nedslag, der handler om, hvad aftalen ikke har. De nye tiltag om samarbejde og indragelse kan jeg umuligt være uenig i. Jeg er blevet beskyldt for - ved mit nej - at være imod samarbejde og udvikling. Intet er mere forkert. Jeg er blevet afkrævet et alternativ til aftalen, og hvordan man som forening kommer derhen. Helt ærligt - det har jeg faktisk ikke noget reelt konkret bud på, men skal man virkelig have det? Og dog har jeg vel netop i min argumentation taget stilling til, hvad aftalen mangler...

Nå, men jeg siger altså nej fordi:

- aftalen hjælper ikke dem, der har det sværest. Helt ude på den enkelte skole kan man generelt sagtens snakke om tingene og skabe overblik over fordelingen af arbejde. Men om det fører til noget, er ganske usikkert, da der ikke er råd til lokalt at lave forbedringer i forhold til nu. Hos os i Slagelse spares der helt automatisk 0,7% hvert år på samtlige budgetter. Så undgår vi et sparekatalog - til gengæld ved vi, at der bliver besparelser.

- TR er ikke sikret muligheder for at udføre arbejdet, der er særligt addresseret i den nye aftale. Som TR indtil nu, kan jeg godt sige, at der er rigeligt at tage sig til i forvejen. Der er ingen sikring af tid, og dermed bliver forskellen på forholdene enorme - også lokalt indenfor kommunen.

- Forberedelsen er IKKE sikret. Ja, den skal angives i opgaveoversigten, men der er udfordringer, der ikke løses herved. For det første er den netop estimeret. Hvis den ikke holder, er det bare ærgerligt - det var bare vejledende. For det andet er det ikke sikret, at den placeres først. Så kan den netop godt ende med at blive recidualet af undervisning og øvrige opgaver. For det tredje så hjælper det ét fedt at få skemalagt for lidt forberedelse. Tværtimod er der hermed risiko for at blive forstyrret på arbejdsstedet. For det fjerde er der bare vidt forskellige holdninger til, hvad der er rimeligt.

- Kommunens angivelse af et gennemsnitligt undervisningstimetal er ikke en sikring overhovedet. Vi har eksempler på, at skoler har et undervisningsgennemsnit på op mod 850 timer, hvilket blot betyder, at andre underviser tilsvarende mindre. Det er ikke hensigtsmæssigt.

- Den store fokus på lokale aftaler er blot med til at gøre ulighederne endnu større. Allerede nu kan vi se, at de lokale aftaler går lige fra ren Lov409 til gode aftaler med ned til et max. timetal på 26 lektioner.

- vi kommer ved et ja til denne aftale til at tage et medansvar for den udsultning af folkeskolen, der skete ved indførelse af folkeskolereformen i uskøn kombination med Lov409.

Med andre ord: Jeg er ikke IMOD (aftaler om samarbejde, inddragelse, medindflydelse) Jeg er FOR (klare regler, centralt aftalte forhold, sikret mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet)