Hvorfor jeg lige blev en stensikker NEJ-stemme!

OK18 var ventet med længsel, men det eneste som overgik spændingen, var skuffelsen over resultatet.

Som ansat i Kalundborg kommune, en benhård L409 kommune, ville en central arbejdstidsaftale virkelig gøre en stor forskel i dagligdagen, både for vores arbejdsmiljø, undervisningens kvalitet og muligheden for at rekruttere fremtidens kollegaer.

Borgmesteren i Kalundborg, Martin Damm er i Nordvestnyt (2. maj) citeret for at ”Situationen er ikke ændret efter overenskomsforhandlingerne” i forhold til en arbejdstidsaftale i Kalundborg kommune efter OK18-forliget. Det er meget sigende, da han er tidligere formand for KL og nuværende næstformand i foreningen.

Jeg må der derfor konkludere, at selv om OK18 indeholder en hensigtserklæring om at få flere kommunale aftaler, så er det ikke noget, der inspirerer KL-næstformanden i hans egen kommune.

Hvis vi stemmer ja til forligsteksten, så kan jeg og mine kollegaer altså se frem til minimum tre benhårde L409-år mere, hvor vores arbejdsgivers fokus udelukkende er på ledelsens muligheder, og ikke på lærernes dagligdag.

Der er allerede slået fem søm i kisten fra 2013 til i år, med tre søm yderligere vil det blive næsten umuligt at få folkeskolen bragt tilbage til en fornuftig virkelighed. Derfor bliver det med sikkerhed et tydeligt NEJ herfra. Jeg har ingen tillid til at KL ønsker en positiv forandring, næstformanden har i hvert fald ikke skiftet retning!

Hasse Christensen /Kalundborg