Hvorfor hedder flod i flertal ikke flødder?

1. Nu skal vi fortælle jer om sproget, / det, som I skal bruge her hver dag, / sproget, som I må få ind i låget, / for at I kan svinge Danmarks flag. / Ordet lås i flertal hedder låse. / Det er ganske nemt at få det lært. / Gås i flertal hedder ikke gåse. / Nej, det hedder gæs! Det er lidt sært! /

2. Ordet fod i flertal hedder fødder. / Det er svært at sige, men så kært. / Flod i flertal hedder ikke flødder; / floder siger vi, det har vi lært! / Taler vi om to, så si’r vi disse. / Taler vi om en, så si’r vi den. / Men det hedder altså ikke pisse, / når vi danner flertalsform af pen. /

3. Sang kan være datidsform af synger. / Sangere har sunget mangen sang. / Gang er ikke datidsform af gynger, / Gyngende er ofte danskens gang! / Tog kan være datidsform af tage. / Toget tager vi hver en’ste dag. / Bog er ikke datidsform af bage, / bage, bager, bagte for og bag. /

4. Når nu bragte er en form af bringer, / kan man let forledes til at tro: / bagte er nok datidsform af binger. / Sig det ikke! Folk vil stå og glo! / Først når man kan høre tungen brække, / når I bruger -r på rette sted, / og I sætter ord i rigtig række, / skal I nok få lov at flage med.