Hvorfor går folkeskolens styring i modsat retning af alle andre områder?

Ny styringsbølge

Evidens, test, målstyrede undervisning og visual learning er alle eksempler på den bølge af styringstiltag, der regner ned over folkeskolen. Metoderne siger samstemmigt, at lærerne skal være mere optaget af effekterne af undervisningen. Lærerne har brug for evidens og kan ikke overlades til at styre undervisningen selv. Lærerne har ikke selv den fornødne viden om, hvad der giver de bedste resultater.

I stedet vendes blikket mod videnskabelige kohortestudier, hvor det er muligt at isolere de virkningsfulde tiltag, der vil give effekt, uafhængigt af tid og sted. Denne tilgang er helt central for at forstå den nye type styringen af folkeskolen, som vender de fagprofessionelle ryggen.

Med denne tilgang er der en risiko for, at folkeskolen betræder samme sti som andre sektorområder kæmper for at forlade. Og det kan ikke undre at samme følgevirkniger melder sig: Mange oplever et tab af autonomi, manglende tid til kvalitet, manglende ejerskab og dermed også mangel på sammenhæng mellem opgaver og mål.

En blindvej?

Der er en fare for at folkeskolen med hastige skridt bevæger sig ned ad en blindvej. Værst står det formegentlig til i beskæftigelsessystemet, hvor lovfastsatte mål styrer mængden og længden af hver samtale, der styres på indholdet gennem progressionsmål, og der er et offentligt tilgængelige effektmålinger.

Resultatet er at styringshensyn nu fylder mere end tre kvarter på en time, at standardiserede samtaler ofte træder i stedet for relationer og at udfaldet af en jobsamtale er forudbestemt af systemet, inden den begynder. Det har givet et system med betydelige legitimitetskriser.

Mange er derfor i gang med at forsøge at finde tilbage til den betydningsfulde relation, det sammenhængende forløb og en dybere forståelse af at motivation og inddragelse er bydende nødvendigt. Der er med andre ord et forsøg på at bringe styringen tilbage til et konkret og praksisnært niveau.

Sats på lokale erfaringer

Blandt de vigtigste faktorer, som forskningen peger på, er høje forventninger til eleverne, at arbejde med tydelige succeskriterier for undervisningen og at skabe varieret læring. Det tror jeg ikke, at nogen vil være uenige i.

Problemet er blot, at disse faktorer ikke kan standardiseres i læringsmål og nationale test. - De kan i bedste fald understøtte, hvis skolen kan give dem en lokal betydning. I værste fald kan de vildlede, hvis de alene fremstår instrumentelle. Kritikken retter jeg ikke mod evidens og visual learning, men mod den instrumentelle og tids- og stedsuafhængige brug af konceptet.

Det er der også brug for i folkeskolen, så teorierne kan bruges som løftestang for, at lærere klarlægger og afprøver antagelser i et eksperimenterende samspil med elever, forældre og frivillige.

Vi ved fra uddannelsesledelsesforsker Tim Simkins, Sheffield Hallam University, og implementeringsforsker Søren Winter, SFI, at skoler ikke får succes ved at kopiere, hvad der virker andre steder. Der skal i højere grad være fokus på lokal betydningsskabelse.

Når både skolens ledere, skolens lærere og pædagoger potentielt set leder folkeskolen, er alles stemme afgørende. Den enkelte skoleleder må rette opmærksomheden mod forandringerne i rammerne omkring det daglige arbejde, i forhold til opgave- og rollefordelingen og elevernes læringsudbytte, som det opleves på den enkelte skole.

Skab egne læringsstrategier sammen

Folkeskolen bliver nødt til at skabe rammerne for at afsøge egne læringsstrategier og for at danne egne hypoteser om sammenhængen mellem god undervisning og læring, de kan ikke begrundes i abstrakte teorier eller kopier af andres succeser. Det handler om at finde potentielle kapaciteter og åbne dem op for læring.

Finland udgør i disse dage en interessant modbevægelse, væk fra kontekstuafhængig mål- og pensumstyrede undervisning og på vej mod over casebaseret eller projektbaseret undervisning. Efter en periode med undervisning, der giver tårnhøje testscoringer, er der altså færre tests og mere fokus på undervisningsautonomi.

Hensigten er at lave ændringer i undervisningen, der passer et moderne samfund, hvor eleverne kan indgå i samarbejde og bruge deres læring til at løse konkrete opgaver. Det bliver interessant at følge med i.