Hvorfor er lærerne så stædige?

I påsken er familie og venner samlet, og jeg tør godt vædde på, at den varslede lockout af lærerne har været samtaleemne en del steder. Afhængigt af, hvem der taler, er det uretfærdigt overfor lærerne, eller også er det lærerne, der skal have en tudekiks og rette ind.

Men hvorfor er de aftaler så vigtige for os?

Det er de, fordi vi i det offentlige arbejder på en måde, som er fremmed for det private erhvervsliv.

Vi konkurrerer ikke indbyrdes, men løfter i flok og udnytter vores forskellighed til gavn for det fælles, snarere end til egen vinding og stigen i graderne.

Derfor er det os fuldstændig forkert at skulle forhandle individuelt om vores arbejdsvilkår med vores leder, fordi forskellige vilkår kan skabe splid i det fællesskab, som er så vigtigt for at få netop vores fælles arbejde til at lykkes.

Derfor har vi valgt en tillids(!)repræsentant på skolen, som varetager vore interesser og i samarbejde med ledelsen sikrer, at opgaven kan løses på bedste vis indenfor de givne rammer.

Og det er kernen i striden mellem DLF og KL, fordi lærerne ikke bare vil give køb på de aftaler, som giver mulighed for at fokusere på løse vores opgave.

Vi er ikke en produktionsvirksomhed, som skal have sorte tal på bundlinjen, men vi arbejder hårdt for at give alle børn den bedste dannelse og uddannelse.

Det kan ikke måles i tal og statistikker, men fordrer, at der er gensidig tillid mellem lærerne, forældrene og politikerne.