Hvorfor er finske skoleelever så gode til at gå i skole, version 3

Hvorfor er finske skoleelever så gode til at gå i skole? Version 3

Lærerstuderende fra Aalborg er på studietur til Helsinfors for at se på finske folkeskoler, kultur og sprog. En lykkelig studietur til et lykkeligt land. Finland er verdens lykkeligste land. Danmark er nummer tre på listen over FNs årlige ”lykke-opgørelse”. Hvorfor er finnerne så lykkelige? Fordi de har så mange saunaer, fordi de har vodka, sne og julemandens værksted! Eller er det fordi finnerne er opdraget og uddannet i et skolesystem, der tager eleverne og lærerne med i beslutningen, læreprocessen og strukturen.?

Det sidste bidrager helt sikkert til lykkebarometeret. Der sættes fokus på medbestemmelse, dannelse og en række kritiske, digitale, kulturelle og innovative kompetencer.

Først og fremmest har grundlaget for alle læreplaner i Finland et fokus på demokrati og medbestemmelse. Der står eksempelvis:

1. Skolearbejdet skal tilrettelægges i et samarbejde med eleverne, så eleverne bliver hørt i skolen.
2. Eleverne skal, med hensyntagen til deres alder og udvikling, være med til at planlægge, udvikle og evaluere deres arbejde. De skal opleve, at de bliver hørt og værdsat som medlemmer af arbejdet.
3. Skolens medarbejdere skal møde hjemmenes forskellige religioner, traditioner og forskellige syn på opdragelse med respekt.

Dernæst er der den enkelte elevs personlige dannelse. Her står der:

1. Hvert barn er unikt og værdifuldt i sig selv.
2. Alle elever har ret til god undervisning . Alle elever har ret til at lykkes i skolearbejdet.
3. En forudsætning for at udvikle skolekulturen er en åben, interaktiv diskussion, der delagtiggør alle, og hvor man værdsætter hinanden og skaber tillid til hinanden.

Loven om grundlæggende uddannelse giver et bud på, hvorfor de finske børn er så dygtige:

1. Der er undervisningspligt. Som i Danmark er der ikke skolepligt, der er undervisningspligt fra 7. år.
2. Finske skolebørn går i skole 190 dage om året. Ti dage færre end danske elever. Og falder 1. maj, 13. maj og 6. december (nationale dage) på en skoledag, så har man også fri den dag. Eleverne har 19 timer om ugen i 1. og 2. klasse, det øges til 30 timer om ugen i 9. Klasse. I Danmark går det fra 30 – 35 timer om ugen. Især de små klasser har en stor forskel.
3. Al undervisning er gratis. Som i Danmark.
4. Finske skoler har en større udfordring i forhold til undervisningssprog end Danmark. Undervisningssproget kan være finsk, svensk, samisk, roma eller tegnsprog. Alle har ret til ataflevere skriftlige opgaver på eget sprog.
5. Finske skoleelever har ret til et gratis måltid (skol-lunsj) hver dag.Elever har ret til fri transport til skole, hvis de har mere end fem kilometer til skole (eller hvis skolevejen er farlig)
6. Alle elever skal anvises en skole i nærområdet. Det kan være afhængig af skolens sprogvalg, hvilken skole, der her vælges.
7. Der er en læreplan fra Statsrådet, der er styrende for Utbildingsstyrelsens bud på grundlaget for læreplanerne. Den helt store styrke for det finske skolesystem er, at Utbildingsstyrelsens giver grundlaget for de lokale læreplaner. Der er således et decentralt system, der giver den enkelte skole ejerskab over skolens hverdag.

Her er mit bud på den finske skoles styrke:

1. Der er ejerskab til hverdagen hos skolens hverdagsaktører: Lærere, lokale ledere, rengøringen, pædagoger og elever.
2. Der er overskud hos det enkelte barn til at deltage i undervisningen. Der er fritid, hvor man kan lære andet og mere end skolen kan tilbyde. Der er en sommerferie, hvor man kan nå at glæde sig til et nyt skoleår.
3. Der er gratis mad, der er gratis bus, der er ingen privatskoler. Der er lige løn til alle lærere i landet, så der er stabilitet i lærerstaben.
4. Finske elever har lektier, der skal arbejdes selvstændigt med. De lærer til en vis grad at fordybe sig i noget, der har deres interesse.

Det kan vi lære af de finske skoler. Studerende fra Læreruddannelsen i Aalborg leder fortsat efter svar på, hvorfor de finske skolebørn er så dygtige. Her fik vi måske det meste af svaret.

P.S. Nok er Finland nummer 1 på ”lykke-barometeret”, men selvmordsraten hos finske unge mellem 14 -25 år er næsten dobbelt så høj som i Danmark. Det må være bekymrende.

P. S. S: Den finske saunakultur er på ingen måde nævnt som en faktor, men måske giver det kolde gys en vis robusthed overfor skoleopgaverne.