Hvorfor er det useriøst at skære i lærernes tid til samarbejde?

Især to væsentlige forhold har forårsaget et stigende behov for tid til teamsamarbejde blandt lærerne. Med mindre der ændres på de to forhold, der nævnes i det følgende, så er det helt og særdeles useriøst at skære i lærernes tid til samarbejde i deres teams.

Det første forhold er det, at der er et stigende behov for at elever, som har særlige behov eller vanskeligheder, skal gå i (inkluderes i) almindelige skoleklasser. En god idé! Men en succes med at føre idéen ud i (skole-) livet forudsætter selvfølgeligt, at lærerne også får og bruger tid på at samarbejde omkring hvilke særlige behov, der skal opfyldes som forudsætning for den enkelte elevs succesfulde inklusion. Hvis lærernes tid til dette samarbejde fjernes, må det da vel være en selvfølgelighed for alle, herunder også for KL og mange kommunalpolitikere, at så stiger chancen for, at undervisningen og udviklingen af disse elever vil gå skævt. Får sådanne elever ikke den nødvendige støtte i barndommen, vil chancen for, at de ikke bliver til særlig stor nytte for samfundet, som voksne, stige væsentligt. Det er vel bedre og mere økonomisk hensigtsmæssigt og menneskeligt at bruge bare nogenlunde tilstrækkeligt med resurser på de svage i deres barndom end det er at skære ned, så midlerne bliver så utilstrækkelige, at de svage ikke hjælpes ordentligt i barndommen, hvorfor de senere i deres liv bliver en så stor belastning for samfundsøkonomien, at det kan være med til at true velfærden og ikke mindst menneskeligheden. Prøv at se på, hvor umenneskelige forholdene er i mange lande, der er fattigere end Danmark. Sådanne forhold ønsker vi vel ikke i Danmark om nogle få år, vel?

Det andet forhold er det, at lærerne nu i en del år hver især har haft til opgave hvert eneste år, at skrive en eller to elevplaner for hver elev i hvert fag. Samtidigt skal de fleste lærere forberede og afholde eller deltage i en-to skole-/hjemsamtaler om året samt forberede og afholde eller deltage i et forældremøde om året. For nogle lærere gælder det, at de skal deltage i skole-/hjemsamtaler og forældremøder for flere klasser. Og elevplanerne skulle blandt andet være grundlag for seriøse skole-/hjemsamtaler for hver enkelt elev op til to gange årligt. Disse møder, planer og samtaler har i sig selv udmærkede formål, når der gives tid til at gøre arbejdet ordentligt. Men hvis lærerne ikke fortsat får tilstrækkeligt arbejdstid til at samarbejde og koordinere indholdet af sådanne skole-/hjemsamtaler, forældremøder og elevplaner, vil både indholdet af elevplanerne og ikke mindst mange af skole-/hjemsamtalerne og møderne blive alt for usammenhængende og virke meget uprofessionelle i forhold til deres formål.

Og, bliver der mindre tid til samarbejde, så vil det også mindske den lyst, der trods alt stadig er hos nogle lærere, til at anvende ekstra (i princippet ubetalt) tid på at samarbejde og koordinere egne initiativer til at gøre undervisningen mere tværfaglig eller mere sammenhængende, f.eks. når eleverne i mange fag på samme årgang skal have om emnet bæredygtig udvikling. Hvis hver lærer blot passer (forbereder) sin egen undervisning uden at koordinere og bruge tid på samarbejde med kollegerne om undervisningsindholdet i den enkelte klasse, vil megen undervisning, herunder især den, hvor samme emne skal gennemgås i flere fag, blive så usammenhængende, at eleverne i sidste ende bliver umotiverede og lærer meget lidt i forhold til målet med undervisningen. Det bliver spild af tid i forhold til, hvordan det gennem teamsamarbejde kan gøres bedre og mere i overensstemmelse med det nutidige samfund (hvor man f.eks. mange steder skal kunne arbejde og samarbejde tværfagligt i produktionslivet!).

Så lad da være med at ødelægge børnenes og de unges fremtidsmuligheder! Drop de useriøse spareplaner!