Hvordan virker "samarbejde" og "lytte til" så i praksis ... I gymnasiet

Jeg har været lærer i 20 år – I gymnasiet, STX, HF, HTX og HHX, endda VUC. Jeg har haft hundredvis af kolleger og tusindvis af elever. Vi har haft den forkætrede LV209 som arbejdstidsaftale siden sommeren 2013, selvom vi stemte nej med (tror jeg) 90+ procent, så endte det alligevel med et ja pga forhandlingsfællesskabet. Og hvordan har det så været? Der har været en masse fine ord om ”samarbejde” og ”lytte til” osv, men hvordan virker det i praksis? Typisk så får man en oversigt over ens opgaver i slutningen af skoleåret, nogen gang først midt i sommerferien. Der er ingen debat. Der er ingen timer på (typisk), ikke de steder jeg har været. Så forsøger man som lærer at regne ud hvor meget arbejdstid der reelt er i opgaven ud fra tidligere akkorder og ender typisk på 2-300 timer mere end fuld tid. Så er man nødt til at tænke taktisk, man kan ikke sige noget i starten af året – det har i hvert fald ingen effekt. Men efter 1-2 mdr kan man så sige at det går slet ikke, jeg kan ikke nå det osv, og så fjerner de en kursusdag eller et eller andet ligegyldigt minimalt og så fortsætter man. Der er INGEN reel vilje til at ændre noget. Desværre - det er realiteten. Jeg skal passe på ikke at nævne navne, men jeg har fx haft en kollega fra det midtjyske som havde 3 dansk hold det første år, året efter 4, så 5. Sådan fortsatte det. Hvert år, mente ledelsen at man kan da effektivisere med et ekstra hold. Så hun endte på 8 efter 5 år som lærer, og sagde op. Men det betyder ikke noget, for nedskæringer har gjort så mange lærere arbejdsløse, at de finder bare en anden, og så starter det forfra. Eller en jeg havde besøg af som censor, 3 mat hold var han startet med, så 4 året efter og så 5 Så gik han til ledelsen året efter og sagde, at han ville gerne på nedsat tid med 4 hold, hvor mange procent han så var ansat? Han havde nok en forventning om, at eftersom jargonen jo var, at holdene er mere og mere effektive, og hvis 5 hold er 100% så må 4 jo nok være 85% eller noget. Men nej, han kunne vælge 75% ansættelse?

Som lærere overlever vi. Jeg ser, at der er to typer af lærere. Den ene type; de kan ikke acceptere ikke at gøre deres absolut bedste, så de vælger at være 80%, 75%, 70% ansat og arbejder 100%. Men det lægger et enormt pres på de kolleger som er 100% ansat, for så skal de jo arbejde 125% mindst! Mit undervisningstimetal er nu i 2020 65% højere end det var i 2012-2013. Men jeg arbejder ikke mere end dengang. Slet ikke, nok tværtimod. Det er noget andet jeg laver. Jeg underviser en masse, men jeg når ikke at få rettet ret mange opgaver, der er ingen differentieret undervisning til elever – hvilket i øvrigt er et stigende problem, eftersom de elever vi får fra folkeskolen typisk er nede i 00-02 området og 10-12 området, men der er ikke ret mange middelelever. Så det vil sige, at hver dag leverer jeg en undervisning som rammer absolut ikke EN eneste elev, det er for let for den ene halvdel og for svært for den anden. Men jeg vil ikke tage ansvaret for det, jeg vil ikke arbejde gratis. Den anden halvdel af lærerne de skærer i opgaverne selv. Vi er dommer for vores egen moral. Vil jeg stå uforberedt?, eller vil jeg give opgaverne tilbage uden at rette?. Det kan være at jeg gennemgår opgaverne på tavlen, og så er jeg fri for at rette dem og sparer en masse tid. Jeg skærer i antallet af opgaver. Min sidste hold inden 2013 KO (ja KO!) afleverede 77 opgaver på 3 år, mit sidste…19! Og af dem rettede jeg nok ikke selv mere end 2/3.

Som jeg ser problemet, så er det i virkeligheden at vi skulle have gjort som de gjorde i forsvaret for en del år siden, da det skulle beskæres: Hvis I (politikere) vil betale X kr så er det den her slags skole vi kan tilbyde. Men det gør lederne IKKE. De går aldrig ind og skærer i antallet af opgaver, selvom det er rigelig plads til det, vil jeg mene. Hvem siger at eleverne skal på studierejse fx? Det kan spares væk. Men siger at brobygningseleverne der kommer fra folkeskolen SKAL undervises af en lærer på gymnasiet? De kan komme på besøg i de andre klasser, smid 5 elever ind i hver klasse – total udgiftsneutralt! Men lederne vil hellere presse lærerne … Det er jo kun 1 time om ugen ekstra …. I 5 uger …. I efteråret og så igen i foråret … i 8 uger. Og møderne! Gud alle de møder!. Mindst halvdelen af møderne er totalt ligegyldige og den anden halvdel af mindst 90% ligegyldige. Det er blevet legitimt for ledelsen at indkalde til møde om alt muligt. De fleste af mine kolleger sidder med blanke øjne og laver noget andet, retter nogle opgaver, sidder og forbereder sig. Det er uden tvivl møderne der er den mindst effektive tid jeg har på min arbejdsplads. Og jeg føler det er lidt en hån mod mit arbejde, at sidde der i 2 timer og spilde min tid, når jeg har SÅ travlt resten af ugen. Men så dropper jeg en afleveringsopgave mere … Politiet gør det samme. Hvis politikerne vil have dem til at rende rundt på Sydhavn og holde øje med folks afstand, jamen så falder opklaringsraten på indbrud eller noget andet. De VIL ikke arbejde gratis. Men sygeplejerskerne, SOSU’erne og lærerne, de har alt for meget samvittighed og det bliver udnyttet hver eneste dag på hver eneste offentlig arbejdsplads. Det bliver ALDRIG anderledes.

I gymnasiet har vi jo så endda i mange år været ramt af massive nedskæringer som har resulteret i en masse fyringer. Gæt hvem der bliver fyret hver gang? Dem der brokker sig til ledelsen over antallet af opgaver. HVER ENESTE GANG: For de kan bare ansætte en anden. Vi betragtes som en guldmine, vi bliver udnyttet indtil minen er tom eller kollapser, og så graver de et nyt hul et andet sted. Jeg tror ikke der er nogen, der kan sige, de arbejder på en måde hvor de tænker de kan gøre det sådan i 20-30 år? Jeg kender ikke nogen. Du kan kun overleve hvis du bliver ligeglad. Personligt, så har jeg det fint med den ordning vi har nu, jeg når en masse andre ting, nu jeg kun arbejder 37 timer i gennemsnit. For jeg giver ikke ved dørene, når de ikke gør.

Vores fagforening har det samme ”samarbejds-spor” som jeres. Jeg har så heller ikke været medlem siden 2013, for de har intet gjort i de 7 år der har forbedret arbejdsmiljøet. Jeg kan give et eksempel: Undervisningsministeriet meddeler at eleverne på andet år IKKE skal til centralt stillet skr matematik eksamen mere, men i stedet skal aflevere en opgave til deres lærer. HVIS de så skal til eksamen, skal læreren rette den, censor også og så skal eleverne så forsvare den. Det er jo simpelthen genialt. Regeringen har lige fjernes en skr eksamen som lærerne skal aflønnes for separat af undervisn. Min. Og i stedet lagt opgaven ud på de enkelte skoler. Sådan sparer man lige 50 mil om året! Så var udmeldingen så at lærerne skulle have tre kvarters tid til at rette opgaven. Men nej nej, det ville lederne ikke, det var bare alm tidsregistrering, det skulle indgå i det alm arbejde. I stedet for at kæmpe for det – så SPØRGER vores fagforening ministeriet hvordan det skulle fortolkes? WTF! Jeg ville have uendelig meget mere respekt for en fagforening der tog ALLE kampene og tabte de fleste, end en der slet ikke tør tage én eneste kamp.

En anden ting er den skæve arbejdsfordeling. Det er totalt gratis for lederne at skævvride året. Jeg har haft 85% af min undervisning for hele året, bare i efteråret og så 15% i foråret. Det betød at jeg arbejdede 60 timer om ugen i efteråret og 15 timer om ugen i foråret. Ingen omkostning. Sådan er der mange der arbejder, vi har mange hold der kun kører over et halvt år. Er der andre arbejdsgrupper der arbejder på den måde? Hvorfor lavede de ikke bare en ½ års norm, så var det problem løst, så koster det nemlig, så skal de nok få det til at gå op uden at skævvride det. Ikke engang det kæmper fagforeningen for.

Vores norm kører fra 1 aug til 31. jul, dvs det sidste der er i normen er eksamen. Men jeg ved aldrig hvor meget arbejde der er i den periode – det er typisk 6-7 uger, dvs omkring 220 timers arbejde, hvis omfang jeg først lærer medio maj. Men jeg kan sagtens risikere det er 300 timer. Så hele året skal jeg spare timer op HVIS det nu viser sig, at jeg skal arbejde en masse i eksamensperioden, eller også kommer jeg til at arbejde gratis. Eller jeg møder bare op, det havde jeg en censor der gjorde sidste år, hun havde ikke læst noget som helst af hvad jeg havde sendt, for det kunne hun ikke nå. Sådan er det jo. Hvis en af mine kolleger bliver syg i løbet af året, så bliver deres hold fordelt på de andre lærere, så skal de også bare nå det i løbet af året, selvom det kan være 4-500 timer ekstra. Når året er gået og du afleverer en tidsregistrering der er på +400 timer, så får du at vide ”Det må du kunne have gjort hurtigere!” og så bliver der ikke udbetalt/afspadseret, for timerne anerkendes ikke.

Jeg har ingen andel i jeres valg, jeg kan kun håbe på, at der på et eller andet tidspunkt findes reel vilje til at ændre vilkårene. Og helst inden jeg også går ned med stress.

Held og lykke – det mener jeg, mest for vores alles skyld.