Under lærer lockout i 2013 havde jeg fornøjelsen af at mødes med Michael Ziegler, KL’s chefforhandler, foran rådhuset i Høje Taastrup. Her overrakte jeg et tusinde underskrifter fra forældre og bedsteforældre, der lige som jeg gerne ville have lockouten afblæst, så vi kunne få vores børn i skole. Jeg oplevede desværre ikke den store forhandlingsvilje – det var tydeligt at Ziegler havde både tid og råd til at vente – for ham og for KL var konflikten en gratis omgang.
Forestil dig nu, at Michael Ziegler i stedet havde vidst, at lige så længe konflikten løb, forsvandt lærernes lønmidler ud af kommunernes kasser… Så ville hans kommunale kolleger efter konflikten have været nødt til at genåbne budgetforhandlinger og finde penge i alle hjørner af de kommunale budgetter – eller låne penge. For efterfølgende skulle kommunerne jo indhente den forsømte undervisning, som byrådene er ansvarlige for at levere, ifølge folkeskoleloven. Lærerne havde så også været pinligt bevidst, at menuen stod på budgetmæssig smalkost i årene fremover, efter en konflikt.
Mon ikke det havde været en middelsvært motiverende mekanisme, der kunne bringe forhandlerne til fadet, i stedet for at spilde børns og forældres tid med at grave skyttehullerne så dybe at ingen kunne kravle op?
Hvad kan vi så gøre for at undgå eller afkorte en storkonflikt på det offentlige område denne gang? Vi kan netop tage konflikmidlerne ud af de offentlige budgetter – for så gør det ondt på både arbejdsgivere og arbejdstagere at konflikte. Næsten lige så ondt, som hvis det var på det private arbejdsmarked, hvor virksomheder mister omsætning og markedsandele under en konflikt. Så kommer Den Danske Model i balance.
Se https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00626
Hvordan undgår vi en konflikt?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.