Indledningsvist slås det fast, at vores elevers konkrete viden om demokrati ligger meget højt, hvilket man også generelt fornemmer som underviser. Når det i den anden ende påpeges, at vi i Danmark har en bemærkelsesværdig lav demokratisk deltagelse blandt unge, må vi både som fag og samfund kigge både indad og udad.
Det er lektor og ph.d. ved DPU, Jonas Lieberkind, der har stået for undersøgelsen, og jeg vil springe hurtigt frem til det perspektiv, jeg finder både mest interessant og relevant for den forsatte diskussion. Lav demokratisk deltagelse blandt unge i Danmark er nemlig ikke et nyt problem.
Slip bremsen
En væsentlig pointe hos Lieberkind er, at samfundsfaget holder fast i klassisk demokratisk dannelse, hvor vi arbejder med partipolitik, ideologier, demokratiets opbygning med mere. Dette er da også en forudsætning for at forstå demokratiet i sin helhed, men vores demokrati er under stadig forandring, og her hænger samfundsfaget måske lidt i bremsen.
Det er ikke entydigt sandt, at unge ikke engagerer sig i demokrati, men de skal tilpasses et dynamisk demokrati, og her skal vi måske skrue ned for undervisningen i klassiske politiske dyder og det politiske spektrum.
Den engagerede pjækkedag
I overensstemmelse med Jonas Lieberkinds forskning mærker jeg en markant højere grad af engagement, når snakken falder på virkeligheden uden for skolen. Det være sig Covid- 19, mink, MeToo, klima eller radikalisering og rascisme. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at når vi ser folkeskoleelever fra hele landet samles foran Christiansborg til klimademonstrationer, hører vi utallige politikere, meningsdannere og lærere give udtryk for, at de unge i stedet for at pjække, bør indfinde sig på skolen til undervisning. Det politiske engagement skal altså indfinde sig på rette tid og sted. Ellers er det pjæk.
Samfundsfag som obligatorisk prøve
Som underviser er det heller ikke nogen let balancegang. Vi skal skabe grundlag for en livslang demokratisk dannelse, der skal baseres på veletableret vidensgrundlag, og samtidig tænde gnisten til en interesse for at involvere sig direkte i både det nære og det mere fjerntliggende demokrati. Alt dette på et fag, der med få undervisningstimer indtræffer i ottende klasse og måske udtrækkes i niende.
Min erfaring er, at mange elever vælger en samfundsfaglig linje på ungdomsuddannelserne, så hvorfor skal samfundsfag ikke være et obligatorisk prøvefag? På nogle områder er det tankevækkende, at den afsluttende prøve i et fag, hvis hele eksistens tager udgangspunkt i verden omkring os, vores samfund, kan bortfalde til fordel for tysk eller fransk. Bare en tanke.
Skolevalg 21 er lige om hjørnet. Det er for mig at se vejen frem. Eleverne var i hvert fald godt med i 2019.
God snarlig weekend derude.
Hvordan defineres elevernes demokratiske engagement?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.