Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvordan arbejder man med evaluering i bevægelsesundervisningen?

Brug af kvalitativ feedback i dans og udtryk

Kirstine Boel Lillelund
Start debatten
23. april 2020, kl. 10:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvordan arbejder man med evaluering i bevægelsesundervisningen?

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Dette er overskriften for en undervisningsgang på 3. modul i idrætsfaget på læreruddannelsen i VIAuc Silkeborg.

Spørgsmålet bliver stillet som udgangspunkt for, at de studerende kan forholde sig til en tænkt situation i praksis, hvor de skal vurdere de æstetiske processer, som for eksempel foregår i dans og udtryk i idrætsundervisningen. Det kan også være i folkeskolens prøve i idræt, hvor elevernes produkter skal vurderes summativt.

Æstetik er sansemæssige oplevelser

Det karakteristiske for æstetiske processer er blandt andet, at de er bundet op på vores sanser og perception, og bearbejdningen af sanseindtryk ofte er nonverbal og tavs. Oplevelsen af eksempelvis bevægelse til musik kan ofte være svær at sætte ord på, og kræver derfor et andet og mere kvalitativt begrebsapparat end blot den summative (kvantitative) evaluering, især hvis det skal sættes i et læringsmæssigt perspektiv, og kunne tages med videre i forløbet.

Kompleksitet i bevægelsesundervisningen

Det kan være udfordrende at forholde sig til de processer og produkter, der handler om eksempelvis dans og bevægelse, da det er et komplekst felt med mange nuancer og muligheder for udtryk og fortolkning. Elementer som indlevelse, udtryk og mod behøver ikke nødvendigvis at stemme overens med bevægelseskvalitet, bevægelseserfaring, færdigheder og kropsbevidsthed. Graden af subjektivitet er også stor i dette felt af idrætsfaget. Det du tænker og føler, når du ser en bevægelse eller hører et stykke musik, kan være helt anderledes end det din makker føler og oplever ved det samme.

Kvalitativ vurdering

Brugen af formativ feedback er givtig, både i processen, hvor eleverne arbejder med udarbejdelsen af en dansekoreografi til musik, og ligeledes når dansen skal vises for de andre elever i klassen. Her kan man støtte sig til systemer og modeller, for at kvalificere feedbacken og vurderingen; blandt andet kan Labans bevægelsessystem ”BESS” med fordel bruges, både i udformningen af opgaven, som indspark og inspiration i processen, og som kriterier i vurderingen.

Du kan downloade mine to bud på feedback i bevægelsesundervisningen.

Et feedbackpapir med spørgsmål til at skærpe blikket og kvalificere feedback til bevægelse, eks. dans, gymnastik og bevægelsesdrama.

En skematisk model som kan bruges til vurdering i indholdsområdet ”dans og udtryk” i skolen, baseret på evalueringsmodellen ”kan, kan næsten” og Labans BESS system.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvordan arbejder man med evaluering i bevægelsesundervisningen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS