Hvordan arbejder man med det menneskelige aspekt i det digitale?

Da jeg for nyligt havde givet mine eleverne i 9. klasse en opgave, hvor de skulle samarbejde om Det Moderne Gennembrud med en 9. klasse langt væk, blev det tydeligt at vi måtte arbejde med de menneskelige aspekter af dét at samarbejde digitalt. Jeg har beskrevet problemet i et tidligere indlæg.

Jeg er ikke i tvivl om at generation SoMe har nogle færdigheder og en vis forståelse for discipliner i digital selviscenesættelse. Jeg oplever at denne selv-profilering gør dem opmærksomme på at de selv fremstiller ét billede af sig selv, og gemmer andre mindre flatterende sider. Denne skærpede opmærksomhed på det sande og det falske, tror jeg er med til at bidrage til en umenneskeliggørelse af “dem i den anden ende”. Når man er vant til at kommentere på en anden persons profil, glemmer man at det er hele personligheder med og uden usikkerheder, der gemmer sig bag den anden skærm.

Derfor er det vigtigt at italesætte denne problematik for de elever, man ønsker skal interagere med andre elever. Jeg konkluderede at det var nødvendigt at skabe relationer i grupperne før de kunne samarbejde om det faglige. Vi opfordrede dem til at dele ting om sig selv med hinanden, og vi oprettede en fælles gruppe på Facebook, så de også kunne se hinanden. Det gjorde det nemmere for eleverne at identificere sig med disse fremmede, som de aldrig havde mødt før.

Nogle kom det nemmere til end andre. Dét at kommunikere med fremmede er én ting, og dét at kommunikere digitalt er en helt anden udfordring oveni. Det skal trænes, for jeg tror ikke vi bliver mindre digitalt kommunikerende fremover.