Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvor vigtigt er vores danske sprog?

Hvis alle en dag taler engelsk, må fællesskabet i verden kunne øges....

john lindblad christensen
Start debatten
20. februar 2014, kl. 12:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det danske sprog er et smukt sprog. Det er i hvert fald mit sprog, - eller har været. Det er for tiden udsat for rigtig mange påvirkninger udefra, som vi gamle ikke rigtig kan finde ud. Eller acceptere. Man kan sige, at sproget bliver mere simpelt, og det er vel sandt nok, hvis vi taler om formen fremfor den praktiske brug. Med formen mener jeg for eksempel en smukt skrevet bog, men den praktiske brug i for eksempel mobiltelefon og mail vinder mere og mere indpas.Her bliver grammatikken og så mere og mere betydningsløs.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg har i mange år været noget forarget over den moderne sprogudvikling med flereog flere engelske ord men jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at denne udvikling er helt naturlig. For hvis man går 150 000 - 200 000 år

(det var i hvert fald om eftermiddagen) tilbage, altså til Homo Sapiens begyndelse, så passer vores spredning og sprog meget fint sammen.

De første lyde, har jo bare været nødvendige for overlevelse, har jo bare drejet sig om føde og fjender samt om kaldesignaler. Men med den naturlige udflytning til egne med forskellige levevilkår er sprogene blevet meget forskellige, fordi grupperne har levet ret isoleret, dels af sikkerhedsmæssige årsager, men også af hensyn til mulighed for føde.

Så de har for eksempel boet i en dal med bjerge omkring, ved en sø eller en vig, på en ø eller ude i junglen. Og hver i sær har med deres materielle udvikling også måttet opfinde nye ord. Og alle sprog har været fuldendte på det pågældende sted. Og ingen kunne vide, hvad andre grupper brugte af ord for de samme ting.

Men op igennem historien er samkvemmet øget, for eksempel ved handel, men også gennem erobringer af land, og man har derfor naturligt øget antallet af fælles gloser. Så bare fra for eksempel latin har vi engelsk, skandinavisk, mellemeuropæisk og sydeuropæisk, som ligner hinanden så meget, at vi med lethed kan lære hinandens sprog, hvor imod steder som Asien, Mellemøsten og Afrika stadig er langt fra os. Endnu.

Men forskellene i sprog går jo endnu længere ned i detaljen, når vi taler om dialekter.

Telefonen, radioen, fjernsynet og nu til sidst computeren og dermed mulighed for alle at tale med hele verden udvisker langsomt men sikkert dialekt- og sprogforskellene. Engelske ord og vendinger benyttes mere og mere i dagligsproget. Flere firmaer har engelsk som arbejdssprog.Og visse skoler har allerede engelskundervisning fra første klasse.

Så selv om der stadig er en hel del snobberi med i brugen af specielt engelsk er det næppe til at standse.Derfor er jeg holdt op med at ærgre mig, når jeg hører folk være sprogsmarte i TV.

Lad dog barnet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor vigtigt er vores danske sprog?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS