Lærernes arbejdsmiljø er fuldstændigt fraværende i regerings­grundlaget

Hvem der onsdag sætter sig i stolen som landets nye undervisningsminister, vides ikke i skrivende stund. Men at vedkommende mødes af skolefolket med tårnhøje forventninger, står klart, i og med at en perlerække af partier fra både rød og blå blok har stillet folkeskolen et massivt økonomisk løft på mange milliarder kroner i udsigt.

Der har under de langvarige regeringsforhandlinger været meget stille omkring folkeskolen. Så stille, at man var begyndt at frygte, at de mange penge ved vejs ende ville være forsvundet. Sådan er det heldigvis ikke gået.

”Regeringen vil afsætte 5 mia. kr. varigt til initiativerne i ”Børnenes Danmark”, som indfases frem mod 2030. Der afsættes desuden 1 mia. kr. varigt til uddannelse og forskning”, hedder det i det nye regeringsgrundlag.

Regeringsgrundlagets første afsnit er et seks sider langt kapitel med titlen ’Børnenes Danmark’, som beskriver en lang række af initiativer, der tænkes iværksat over hele børne- og ungeområdet, heraf en pæn del på skoleområdet.

Det må hilses med glæde, at regeringen nu kommer til lommerne. Når denne skribent alligevel har lidt svært ved at få armene op, er det, fordi regeringen ikke synes at have fattet et meget væsentligt aspekt i folkeskolens krise.

Folkeskolens desperate behov for et løft af lærernes arbejdsmiljø omtales ikke med et ord. End ikke i afsnittet om lærerrekruttering, hvor det er klart for enhver, at de unge viger udenom lærerarbejdet på grund af dets ødelagte arbejdsmiljø.

Der er over den sidste halve snes år sket en forråelse af miljøet i folkeskolens klasser, som har sendt børn og lærere til tælling med skolevægring og langtidssygemeldinger i et dybt foruroligende omfang.

Det problem løses altså ikke med ændrede finansieringsmodeller, stærkere fokus på fritidsdelen, opprioritering af merituddannelsen og et mylder af andre, i øvrigt fornuftige, tiltag i skolens udenværker.

Den notoriske overbelastning

Det handler om at få Finansministeriet til at give slip på rovet fra lærerlockouten, nemlig den tonstunge byrde af merarbejde til en skønnet værdi af 3-4 mia. årligt, som lærerne siden 2014 har været påtvunget uden beregning.

Heri ligger hovedårsagen til den notoriske overbelastning af folkeskolen, som underminerer hele dens opgaveløsning. Ingen skole er bedre end dens lærere, og når lærerne vanrøgtes, smadrer man skolen. Dette fokus savnes i regeringsgrundlaget.

Man kunne tage overtrykket af ved at give lærerne mere tid til forberedelse, reducere deres undervisningstimetal, indsætte to lærere i klasserne, rulle kravet om inklusion noget tilbage, indføre konfliktteams, som kan tilkaldes til at overtage akut udskejende elever.

Man kan reducere klassestørrelser, sikre ordentlige opstartsforhold for nyuddannede, give lærerne bedre adgang til selvvalgt efteruddannelse, forbedre skolens fysiske rammer, renovere nedslidte skoler, sikre frisk luft i klasserne, sætte toiletterne i stand, genindføre lejrskoler, skoleudflugter, teaterbesøg og meget mere, som alle skoler savner, men ingen har råd til. Man kan også afkorte skoledagene til en 12-13-14-skole (indskoling, mellemtrin, udskoling) og betale, hvad det koster at opgradere SFO’erne.

Tilløb til sådanne tiltag ses her og der i regeringsgrundlaget, men enhver overvejelse omkring lærernes arbejdsbetingelser glimrer ved sit fravær. Om de mange penge overhovedet vil komme til at betyde nogen mærkbar forbedring af den enkelte lærers arbejdsmiljø og dermed hans/hendes mulighed for at levere et bedre stykke arbejde end i dag, er et åbent spørgsmål - for ikke at sige tvivlsomt.