Hvor er geografien? – Guide til Geografien nr. 2

Øls Skæppe

Nogle kilometer sydvest for Hobro, ligger et af Danmarks største dødishuller. Et dødishul er, som navnet siger, dannet af “død is”, altså en isklump som er blevet revet af en af de enorme gletchere som dækkede landet under Weichsel-istiden (115.000-9.600 år f.v.t). Isblokken blev så dækket af jord og derved smeltede den langsommere. Herved opstod et kæmpe hul. I bl.a Mols Bjerge er der mange af disse huller, men det enestående ved Øls Skæppe, er at den ligger godt skjult imellem nogle høje træer. Vejen derop er en smal gruvej og de sidste 2-300 meter kan kun nåes til fods. Hullet er ca. 15 m dybt og dækker et areal på ca. 50 x 90 m.

#Fil 1

Rørdal Kridtgrav

I Danmark er vi kendt for at udvinde en række forskellige materialer fra jorden, samtidig med at vi passer på naturen. Et af mine yndlingssteder, når jeg skal præsentere dette, ligger kun 1 km fra mit hjem. I Rørdal i det østlige Aalborg har Aalborg Portland gravet kridt til cementproduktion i over 30 år. Idag er den enorme sø som er dannet ved udgravningen, mere end 1 kvadratkilometer stor! Det skyldes især de enorme gravemaskiner, hvoraf den største, dybdegraveren, kan grave 1000 ton kridt op fra 40 meters dybde i timen. Al den opgravede kridt køres på kilometerlange transportbånd hen til cementværket, hvor det knuses, tørres og brændes.

#Fil 2

Prognosen er at det er rentabelt at grave kridt i Rørdal frem til 2040. Når udgravningen stopper, er Aalborg Portland forpligtet til at føre området tilbage til en god miljømæssig stand, samt at udvikle området til rekrativt brug. Det kunne f.eks være vandrestier, små hytter, dykning og fiskeri.

Kridt-Palæogen-grænsen

I den lille by Vokslev i nærheden af Nibe, kan man i kridtlagene ved det gamle kalkværk se et yderst ejendommeligt fænomen. En tynd rød stribe, som umiddelbart virker ret anonym. Dette er aflejringer med en høj koncentration af det sjældne grundstof iridium. Igen spørger man sig selv: Hvorfor er det vigtigt?

#Fil 3

En forsker ved navn Luis Alvarez fremkom i 1980 med den teori, at det høje indhold af iridium kun kunne skyldes et enormt meteor-nedslag. Dette skyldes at iridium er et tungt grundstof, som ved Jordens dannelse, sank ind i kernen. Samtidig ved man fra andre undersøgelser at meteoriter har et højt indhold af grundstoffet. Hans undersøgelser viste at laget fandtes over hele verden. Den højeste koncentration på 160 x normalen, fandt han i Stevns Klint. På videnskabeligt sprog her dette lag fået navnet “Kridt-Palæogen-grænsen”, da den markerer overgangen mellem to geologiske tidsperioder. Meteor-nedslaget er der bred enighed om var den begivenhed som gjorde en ende på dinosauerne, og derned banede vejen for pattedyrene og mennesket. Med andre ord kan årsagen til vores eksistens, aflæses i en tynd stribe rød jord.

Pludselig kan en lille kedelig by, uden for Nibe i Nordjylland, kædes sammen med en af de mest dramatiske begivenheder for livet på Jorden.

Det var mine bud på spændende geologiske steder i Danmark. Håber nogle af jer får mulighed for at se dem hen over sommeren.