Hvor blev argumenterne af

»Lokal løn med lokalt særpræg«. Under denne overskrift forsøger skoleleder Lars Søndergaard i Folkeskolen nummer 21 at sige, at han vil fremhæve de positive sider ved Ny Løn. Han gør det ikke med et eneste ord. Han beskriver, hvordan vi ikke alle interesserer os for det samme, at vi ikke er lige fleksible og engagerede, men at lederen skal fremme disse sider blandt andet gennem løn. Jeg mener, det er ret velkendt, at løn ikke er motiverende i sig selv. Man kan vel nærmest sige, at det kan være demotiverende, når nu man faktisk mener, man går rundt og laver et godt, gedigent stykke arbejde inden for de værdier og mål, skolen har sat, og så oplever, at alle andre end en selv får del i lønmidlerne. Denne problemstilling vil Lars Søndergaard løse, ved at lederen laver et klart og for alle velkendt lønprincip, hvor det fremgår, hvad der giver løn. Men her knækker min film helt. Løn uddeles ikke af lederen, men forhandles med organisationen. Står det til mig, forhandles løn centralt, og selvfølgelig skal det være klart for alle, hvad der lønnes for. Så kære Lars Søndergaard, jeg kunne ikke finde dine argumenter for, at lokal løn er en god aflønningsform.