Jeg besøgte min gamle skole i dag, fordi en tidligere kollega har valgt at gå på pension. I denne anledning udtalte skolelederen bl.a. "I din tid har lærergerningen bevæget sig fra at handle om kald, til at handle om fag." Jeg kom til at tænke på en nylig offentliggjort undersøgelse i dette medie, som godtgør, at der så at sige ingen målelig effekt er at spore på elevernes afgangsresultater, uanset om underviseren er linjefagsuddannet eller ej. Man må altså interessere sig for andre parametre - kunne det måske tænkes at relationarbejde, engagement og indlevelse(elementer i den gamle kaldstanke)kunne være betydningsfulde?
I dagens udgave af JyllandsPosten kan man læse om en undersøgelse af 80.000 elevers trivsel i skolen. Hver 4. elev trives dårligt - 20.000 børn og unge! Selv Niels Egelund er åbenbart kommet i tvivl om skolereformens velsignelser, idet han i artiklen udtaler, "Vi må spørge os selv, om vi har en skole, der passer til de elever der går i den." Viljen ser Vorherre som bekendt på, og selvom Egelunds erkendelse kommer sent, så hellere sent end for sent!
Hvis velfærdssamfundet skal bestå, så beror det på en livsduelig, veluddannet opvoksende generation, med lige dele selvtillid og respekt for andre. Dette vil vi lærere gerne yde et godt bidrag til, men vi forlanger at blive taget med på råd - vi har faktisk forstand på at undervise!
Hvis velfærdssamfundet skal bestå
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.