Folkeskolereformen indeholder forskellige elementer: understøttende undervisning, motion og bevægelse, konvertering af fritid til skoletid, faglig fordybelse, tidligere sprogundervisning, flere valgfag, målstyring, teststyring. Hvad mener lærerne egentlig om de forskellige delelementer og om den samlede pakke?
Jeg spørger, fordi jeg er i tvivl. Traditionelt har vi i Danmark haft en skole der byggede på tanker fra Grundtvig og Kold omkring børneskolen og det talte ord. En skole der byggede på det gode børneliv, demokrati, ligeværd og en fri ånd. Omkring disse grundsten har vi afprøvet forskellige undervisningsmetoder og undersøgt forskellige fagområder. Vi har debatteret dannelsesbegreber og zonen for nærmeste udvikling. Men vi har traditionelt altid holdt fast i det gode børneliv. Holdt fast i at det at være barn har en værdi i sig selv, at det er noget vi værner om og giver plads til. I Danmark har vi årtier set børn som børn og ikke som kommende voksne.
Denne tradition er vi på vej væk fra.
Nu hedder det 'fra ble til PhD'. Vi taler ikke længere om undervisning, men om læring, og alt fra bleskift, styring af savl, nattesøvn, antal af englehop, omgang med jævnaldrende, personlighedstype, interesser, motion, relationer til forældre og til alkoholdebut skal registreres og indsættes i et læringsmål i forhold til fremtidige kompetencer.
Hvad mener lærerne om det?
Er turbokurser, synlig læring og Hattie vejen frem, hvis bare lov 409 forsvinder?
Hvis nu bare lov 409 ikke var der, så...
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.