Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvis du vil have en god folkeskole, skal du stemme på dem, der vil prioritere lærer­uddannelsen

Investeringer i læreruddannelsen er en investering i folkeskolen. Det har kommunalpolitikere stor indflydelse på. Derfor bør du overveje, hvem der stiller op for læreruddannelsen, før du sætter dit kryds på tirsdag.

Anthon René Berentzen
Anthon René Berentzen Forperson, Lærerstuderendes Landskreds (LL)
2 kommentarer
14. november 2025, kl. 10:36
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

De møder op på skoler, uden at nogen ved, at de vil dukke op. De underviser alene uden at få den nødvendige supervision og feedback. De modtager vejledning i et meget lille omfang fra personer, som slet ikke har de formelle vejlederkompetencer.

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at det er de lærerstuderende i praktik, som jeg her skriver om. De ser desværre ofte folkeskolen fra sin værste side. Det betyder i mange tilfælde, at de aldrig kommer til at søge job der - og aldrig kommer til at gøre en forskel for vores børn. Sådan burde det ikke være, men sådan har det været i alt for lang tid.

Investeringer i lærerstuderendes praktik er på den lange bane den bedste investering i jeres lokale folkeskole

Anthon René Berentzen Forperson, Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Derfor kommer her en opfordring til alle, som ønsker en god folkeskole: Før du sætter dit kryds ved kommunalvalget tirsdag, så undersøg og overvej, hvilke kandidater som brænder for læreruddannelsen og dermed også for folkeskolen. Det kan nemlig gøre en stor forskel, hvem du og jeg vælger ind i kommunernes bestyrelser. En forskel, der i den grad er brug for.

Praktikskoler i karantæne

Investeringer i lærerstuderendes praktik er på den lange bane den bedste investering i jeres lokale folkeskole. Det er sådan, man får uuddannede lærere til folkeskolen.

For det første, fordi gode oplevelser i praktikken fastholder og dygtiggør de lærerstuderende i en sådan grad, at de efter deres uddannelse ønsker at søge job i folkeskolen.

For det andet, fordi dårlige oplevelser i praktikken i praksis ender med at sætte skoler i en form for ”karantæne” blandt de lærerstuderende. De studerendes dårlige oplevelser slår i sidste ende lysten til at søge ansættelse på den skole ihjel. Historier om, at den skole vil man sandelig ikke være ansat på, spredes over hele campus.

Skolens fremtid er på valg

Frem mod kommunalvalget 18. november bringer Folkeskolen debatindlæg om det, der optager skolefolket allermest.

Læs tidligere indlæg her:

31. oktober 2025: Med det her sproglige trick udvisker politikerne forskellene mellem lærere og pædagoger

3. november 2025: Sådan kommer lærerne til at spille en afgørende rolle til kommunalvalget

10. november 2025: Eleverne dumper, og volden stiger i skolen – men de københavnske politikere vil hellere snakke om p-pladser

13. november 2025: Skolens ræve-røde værktøjskasse er fyldt med de forkerte redskaber

Hvis du drømmer om kvalificerede og engagerede lærere i din kommunes folkeskoler, skal du overveje, hvem der vil prioritere de lærerstuderendes praktik i den kommende valgperiode og på den måde sikre, at dygtige lærere fortsat søger job i din kommune.

For mig og Lærerstuderendes Landskreds er tre ting essentielle for at forbedre praktikken på læreruddannelsen:

  • Alle praktikvejledere skal have en formel vejlederuddannelse, så de studerende er sikre på at modtage vejledning af høj kvalitet i alle deres praktikforløb. Den indsats bør alle kommuner prioritere.
  • Vejledning i forbindelse med praktikken skal skemalægges, så alle lærerstuderende er sikret tilstrækkeligt med vejledning. Ingen lærerstuderende skal spises af med vejledning på gåturen fra et klasselokale til et andet.
  • Praktikvejlederne skal have de nødvendige rammer for at lykkes med deres rolle som meduddanner. Opgaven skal prioriteres på den enkelte skole, så der er tid og plads til vejleders observationer af undervisning og feedback i vejledningen.

Hvem stiller op for læreruddannelsen?

Hvis du vil, kan du være med til at gøre disse tiltag til virkelighed. Overvej sammen med mig: Hvem stiller op for læreruddannelsen? Det er den bedste måde at garantere, at børn i din kommune får en engageret og fællesskabende undervisning og at alle børn for en god skoletid. For god praktik i læreruddannelsen er lig med en bedre folkeskole.

Rigtig godt kommunalvalg.

2 kommentarer

Læs også

  • Det føltes som et nederlag, da jeg søgte ind på læreruddannelsen
    Debat

    Det føltes som et nederlag, da jeg søgte ind på læreruddannelsen

    Anthon René Berentzen Forperson, Lærerstuderendes Landskreds (LL)
  • Portræt af Maria Bjerre Linnemann
    Debat

    Hvem betaler regningen for, at lærere skal være meduddannere i praktikken?

    Maria Bjerre Linnemann Lærer, uddannelsesansvarlig
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvis du vil have en god folkeskole, skal du stemme på dem, der vil prioritere lærer­uddannelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS