Der vil givetvis blive skrevet godt og grundigt om de stærke bidrag til en fremtid for skolen, som blev præmieret ved fredagens prisfest i LB Forsikrings smukke Kompagnisalen.
Lærerprofession.dk er et unikt initiativ, hvor der nu ligger små 350 projekter. Og de bliver brugt: 25.000 besøgende har været inde og lade sig inspirere. Faktisk fik vi i en af takketalerne sat ord på, at en skole(leder) ville lægge op til kvalitative forbedringer efter at have læst et af projekterne.
Det er frugtbart, at professionshøjskolerne og Folkeskolen har fundet hinanden i dette samarbejde. OG BAGMANDEN, THORKILD THEJSEN, FIK VELFORTJENT APPLAUS FOR AT HAVE TAGET INITIATIVTET - OG VEDLIGEHOLDT DET. Han er en gave til skolen, den gamle pædagog!
Det var 5 årsjubilæum, og det blev blandt andet fejret med en ny melodi til Halfdan Rasmussens digt fra 1949: At lære at at ville befri sin ensomhed. Phillip Fabers melodi havde en grundtone, som fik mig til at tænke på julehilsner til Grønland, hvor de synger Guterput for at mindes dem man savner eller har mistet. Det er så smukt - og så sørgeligt. Måske derfor leverede Kor Z et ekstranummer, der emmede at fest.
Denne dobbelthed anede jeg igen i de to prisoverrækkeres taler. De var Christine Antorini, formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, og Jeanette Sjøberg, næstformand for DLFs udervisningsudvalg.
Christine Antorini, som for kort tid siden stillede op til en underholdende udsendelse om sig selv, roste sin gamle lærer, men fik det svar, at det de lavede dengang ikke kunne lade sig gøre i dag efter reformen, talte engageret om den vigtige sammenhæng imellem praksis og forskning. "Vi skal tage udgangspunkt i undren frem for i problemformuleringer," konstaterede hun. Og her sprang min kæde af, for folkeskolereformen er jo netop sprunget ud af en grovkornet problemformulering, der aldeles undertrykte den undren, som er bærer af al god udvikling og undervisning. Tilmed blev der ikke lyttet interesseret til praktikerne, men til en ensidig flok forskere, der ville danne eleverne i det arbejdende menneskes billede. Og så pludselig slog Antorini over i en undren over, at Trump var blevet valgt som USAs næste præsident. Jeg sad og tænkte på, at det netop var det moduliserede, testgale skolesystem, som har gjort store dele af den amerikanske befolkning svagtseende for sammenhænge og åbne for buzzwords, der har inspireret reformator Antorini til at kaste dansk undervisningstradition ud til fordel for det forsimplede læringsbegreb. Jeppe Bundsgaard er inde på det i sin blog fra 10. november, Hvad gør vi?, hvor han roser dansk tradition og de nye fagmål, og animerer til at styrke den demokratiske samtale. Men kære Jeppe, du overser, at læringsmålstyringen netop undertrykker den demokratiske samtale. Som Bodil Nielsen gentager på kursus efter kursus: Eleverne kan ikke have indflydelse på målene, men kun på vejen til at opnå målene. Jeg erindrer om, at Picasso sagde, at "hvis jeg ved, hvad jeg skal finde et sted, hvorfor så tage dertil". Læringsmålstyringen er undervisnings- og undrenundertrykkende!
Overfor dette syn stod så Jeanette Sjøberg, som talte om skolen, der står i et vadested, et vadested som netop er karakteriseret af overgangen fra "en nordeuropæisk til en mere angelsaksisk skoletradition." Dette er problematisk, fordi det angriber vores "menneskesyn, demokratiopfattelse og samfundsværdier." Derefter omtalte Sjøberg vores kyndige skolehistoriker Ning de Connick-Smiths påpegning af, at det er "lærerne og ikke politikerne på Christiansborg, der historisk set har udviklet skolen". Men nu gør politikerne et ihærdigt forsøg på at styre skolen helt ned i detaljen. Men Sjøberg insisterede på, at det skal være læreren, der med sin professionelle dømmekraft er garant for udvikling af en skole, der styrker kritisk stillingtagen, demokratisk samtale, faglig kvalitet og god trivsel. Vi må aldrig blive konceptstyede, sagde Sjøberg. Og det falder godt i tråd med de elever og lærere, som jeg har hørt beklage sig over de rigide portal-konceptforløb, som indkøbes af ofte aprofessionelle indkøbere, og som gør det muligt for læreren med ringe forberedelsestid at klare lektionerne. Sjøberg undrede sig over, at ingen af opgaverne berørte DLFs professionsideal. (Måske er det forsvundet ned mellem modulerne i læreruddannelsen?) Men forhåbentlig vil DLF igen blive synlig i opgaverne, når man nu får formuleret et skoleideal, der vil vægte "dialogen blandt lærerne om pædagogikken, fagligheden og skolepolitikken."
At høre de to oplæg var som at fornemme det mistede, af Antorini fremført monotonalt som en udvikling i modsætning til Kor Zs flerstemmige søgen, for derefter at ane drømmen om, at det mistede vil vise sig umisteligt, af Sjøberg fremført med en engageret undren over afviklingen.
Vinderprojekterne tydede på, at udviklingen kan påvirkes nedefra. Så lad os undgå en dansk Trump-effekt. Og lad os takke prismodtagerne for, at vi kan tro på, at festen findes lige om hjørnet.
Hvilken fredagsfest!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.