Der er rigtig mange knapper, der kan skrues på, så vi kan optimere den danske folkeskole, men hvis jeg kun må vælge én knap, er jeg ikke et sekund i tvivl.
Der sidder for mange børn og unge, som af forskellige årsager mistrives i de rammer, som den danske folkeskole tilbyder.
Vi bør som samfund være bedre til at håndtere de udfordringer, der opstår, når børn og unge slår sig på rammer, strukturer og relationer.
Flere børn og unge skal have mulighed for at få tilbudt en anderledes ramme, som f.eks. anden undervisning på stedet, en specialskole eller et andet skoletilbud, når diverse tests, netværksmøder og andre tiltag peger i den retning. Samtidig skal tiden frem mod en ændring for barnets nye facilitering nedbringes.
Desværre sætter økonomien ofte en stopper for, om et barn bliver visiteret til en anden sammenhæng eller skole. Budgettet skal hænge sammen for lederne, og jævnligt kan vi skulle leve med, at et barn eller en ung “ikke har det dårligt nok”.
Buen spændes for hårdt
Jeg kan som lærer godt leve med de længere skoledage, flere elever i klasserne, mindre tid til forberedelse og flere undervisningslektioner, hvis jeg blot ikke skal se på børn og unge, der lider i en for dem forkert ramme. Jeg vil til hver en tid gøre alt, for at udfordrede børn og unge skal få en så god oplevelse med skole i mine klasserum, men nogle gange spændes buen for hårdt.
Mange børn og unge kan have vanskeligt ved en klasse med over 20 elever, hvilket er et grundvilkår i skolen. Andre har svært ved de mange skift i forhold til både fag, lærere og lokaler.
Ind imellem kan den store sammenhæng være så udfordrende for barnet, at skolen må søge et andet tilbud enten internt eller eksternt.
Internt kan det ofte løses, men skal man have ekstern hjælp kommer økonomien ofte i spil.
Økonomien er en hindring
Jeg kunne godt tænke mig, at økonomien for skolerne ikke skal være så afgørende fremadrettet for, om et barn eller en ung skal kunne tilbydes noget andet.
Jeg er ikke ude i at skabe fripas til blot at kunne sende elever væk, for jeg vil helst beholde dem alle. Men ind imellem kan rammerne være en hindring for at et barn lykkes og får positive oplevelser med det at gå i skole.
Skal en skole have ekstern hjælp, skal pungen findes frem fra baglommen, og så kan mange gode argumenter blive trumfet af manglen på pengesedler. Det er naturligvis en virkelighed, jeg forholder mig til, men jeg håber, vi kan finde en løsning henover den næste tid, der rummer en større pulje penge til en gruppe børn og unge, der i den grad kunne trænge til en udstrakt hånd.
Hvilken knap vil du dreje på?
Hvilken folkeskoleknap vil du dreje på?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.