Hvem tager ansvaret?

Flickr / friends quotes

En stor del af eleverne er nyligt udsluset fra modtagerklassen. De bøvler med det danske sprog, og nu kommer jeg så med noget, der minder om et nyt sprog ”naturfagsk”, som de også skal lære. Denne problematik er ikke ny. Den står lærere i hver dag på de skoler, hvor modtagerklasseelever udsluses.

Men hvem tager ansvaret for disse elever? Politikerne, lokalpolitikerne, skoleledelsen eller den enkelte lærer?

De børn, som af den ene eller anden grund er havnet ufrivilligt i Danmark, skal de ikke behandles respektfuldt? Her tænker jeg specifikt på deres skolegang. Skal de ikke være en del af den folkeskole, som der står i de nationale mål skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Det koster at blive dygtig

Hvis folkeskolen skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan – så skal vi også sætte forudsætningerne op for denne udfordring. Hvis man er dygtig, skal man udfordres. Hvis man er udfordret på det danske sprog, skal man hjælpes. Tænker ikke, der er brug for mange nuancer i dette. Men det koster, det koster penge. Ja, der er ressourcer til DSA-timer, men kan vi reelt med de ressourcer opfylde kravet om, at hver enkelt elev skal blive så dygtig som mulig?

Viden som råstof

Viden er vores vigtigste råstof i Danmark. I disse år skal der bruges mennesker, som uddanner sig indenfor naturfag. Så har vi råd til at lade disse elever – som er bagud på det dansk sprog – i stikken? I et samfundsperspektiv har vi SÅ meget brug for dem på sigt. Den absolutte billigste investering i disse elever er nu og her i folkeskolen.

Lærerens lod

Jeg har tabt min tro til politikkerne – både nationalt og lokalt. Så det bliver nok endnu engang lærerens lod, at tage ansvaret for, at denne elevgruppe kommer igennem folkeskolen. Nogle lærere er heldige at være på skoler med ledelse, som er klar over denne problematik og kæmper på samme hold som lærerne. Og ja, det er en kamp – som handler om penge.

Drivkraften

På håbløshedens holdeplads i 3.time, hvor didaktik og NUZO ikke hang sammen, hvor eleverne var uforstående over opgaven, hvor jeg var frustreret og lige ved at kaste håndklædet i ringen – så kom vendepunktet. En elev med de gladeste øjne – kommer hen og krammer mig mens hun siger ” Du er sød Mette – jeg kan godt li´ dit fag”.

Det er opadbakke – eleverne mangler sprog, og jeg mangler didaktiske kundskaber. Men endnu engang er jeg på en mission. Disse elever skal gå ud af den dansk folkeskole med et sprog i naturfag, som kan åbne døren til den uddannelse, som de gerne vil have.

Jeg tør nemlig godt at tage et ansvar!