Hvem har vores ryg, når vi bruger magten?

Jeg kender lærere der stor set hver dag, oplever at de og deres elever udsættes for vold og andre overgreb fra elever. I disse tilfælde er det ikke nok at kunne håndtere situationen, med eller uden fysisk magt – men det er et spørgsmål om at krop og hjerne kommer i konstant vagtberedskab og det slider folk op!

Ifølge de lærere og pædagoger jeg har snakket med om dette, er der nærmest ingen hjælp at hente fra ledelserne på de berørte skoler. ”Hvis ikke du kan lide lugten i bageriet, må du finde et andet sted at være” og ”Eleverne skal være her, for dig er det et valg”, er sætninger der bliver gentaget. Det er en præmis som jeg slet ikke er med på!

Vi lærere er ikke en vare der bare kan erstattes. Der uddannes færre og færre lærere, og selvom man har fundet nødløsninger med meritlærere, og pædagoger kan vi ikke undværes. Der er behov for os, for at sikre børnene god læring og trivsel. Og der er behov for at vi har det godt, når vi går på arbejde, ellers ender det med at vi ikke kommer …!

Lederne og politikkerne skal til at steppe up, for når jobbet er svært og man tvivler på om man slår til som lærer, har vi brug for at vide at nogen har vores ryg – altså nogen med indflydelse!

Hvordan vi får Claus Hjortdal og KL til at se og forstå dette ved jeg ikke, men hvis nogle ved det eller har ideer til at få dem til at lytte, vil jeg gerne høre mere om det.