Hvis sprogligt udsatte børn ikke får den hjælp og støtte de har behov for, kan det have alvorlige negative konsekvenser for børnenes trivsel, sociale og faglige udvikling, læring og skoleliv. På længere sigt kan det få mere kritiske konsekvenser i form af angst, depression, manglende uddannelse, arbejdsløshed og kriminalitet.
Derfor er det afgørende at pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere har den nødvendige viden om børns sprog, herunder:
- hvad de skal være opmærksomme på for at identificere sprogligt udsatte børn
- hvilken hjælp og støtte forskellige grupper af sprogligt udsatte børn har behov for
- hvilke børn der skal henvises til en specialiseret indsats hos en logopæd.
Det er samtidig afgørende at der er de nødvendige ressourcer til rådighed til at tilbyde sprogligt udsatte børn den hjælp og støtte de har behov for i dagtilbud, på skoler og ved specialiserede enheder som fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Det er vigtigt at denne viden inddrages i forbindelse med den kommende revidering af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen, og når der fordeles ressourcer i kommunerne, så sprogligt udsatte børn trives og har de samme livsmuligheder som deres kammerater.
Note: Sprogligt udsatte børn omfatter bl.a. børn med forsinket og/eller afvigende sprogudvikling, minoritetssproglige børn, børn fra udsatte familier og børn med risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder.
Referencer
Kjærbæk, Laila & Ditte Boeg Thomsen (2021). Børns sprogtilegnelse – sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. Frederiksberg: Frydenlund Academic.
Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.