En af mine yndlingshistorier om det at være en synlig og nærværende leder fik jeg engang fortalt af min daværende skoleleder. Vi er i midten af 00´erne og det var ved at komme frem, at skoleledere skulle mere ud i klasserne og observere undervisningen og sparre med lærerne. Kort sagt, udøve pædagogisk ledelse.
På dette tidspunkt fungerede jeg som TR, og havde derfor faste ugentlige samtaler med skolelederen om stort og småt, og vi diskuterede selvfølgelig også hans tanker og ideer om pædagogisk ledelse.
Hvem er du?
En dag spurgte lederen mig, tror du jeg opfattes som en synlig leder? Det er efterhånden en del år siden, men jeg mindes at have svaret oprigtigt, at jo han var da efter min opfattelse en ganske synlig leder. Det funderede han over et øjeblik, hvortil han svarede, at det var han rigtig glad for at høre.
Der var dog bare lige det, at en elev forleden næsten havde passet ham op, og han ville da gerne lige høre, hvem han egentlig var og hvad han lavede på hans skole. En anelse overrasket havde lederen fortalt hvad han hed og i samme sætning sagt, at han jo var skoleleder her på skolen.
Som et lyn fra en klar himmel kom det hurtige svar fra eleven, nå det er dig der er skoleleder, du er da kommet ud af dit kontor i dag.
Og sådan kan man opdage, at der er meget at hente i vores gamle ordsprog.
”Hvem er du egentlig?” – om en synlig leder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.