Hvad vil det sige at være en professionel og dygtig lærer?

Endnu et skole-arbejdsår er godt i gang.

Vi har alle (forhåbentligt) fået fornyet energi til at kunne tage til os, møde nye mennesker, udfordringer og spændende projekter. Jeg er selv netop kommet i gang med mit andet år på læreruddannelsen, og hold da op! Mit hoved er fyldt med tanker, forventninger og idéen om at jeg skal huske alt til min fremtidige praksis.

Men så læste jeg om ’situeret professionalisme’ – og jeg blev endnu en gang overbevist om vigtigheden i menneskeligt samspil og kontekst i forhold til læring og udvikling.

Meget af min tid bruger jeg på at forberede mig så godt så muligt, skrive mange noter og gemme cases fra den virkelige verden, så jeg har noget at støtte mig op af, når ansvaret bliver mit. Men uanset hvor meget jeg end forbereder mig på at blive en professionel og dygtig lærer, der kan skabe et godt klasserumsmiljø, og samtidig have styr på alt og alle og deres læringssituationer med afsæt i diverse teorier og didaktisk grundlag, har jeg ikke en chance for at forudsige min hverdag som lærer.

Alt er kontekstafhængigt, hver situation er unik – og som så mange andre nok også oplever det, er tilværelsen uforudsigelig.

I år har vi bl.a. faget ’Specialpædagogik’, og det er her jeg bl.a. er blevet introduceret for hvordan vi alle lever efter vores egne narrative fortællinger, men i samråd med hinanden og hvor vigtigt det er, at eleverne får mulighed for aktivt at arbejde med deres selvfortælling. Ligesom det også er vigtigt for læreren. Og at den måde vi taler på, konstruerer virkeligheden og vores måde at lære på eller undervise er konstrueret af det sociale samspil, særligt sprog og sociale relationer.

Derfor er det så vigtigt ikke at fastholde en idé om at være en specifik lærer – at kunne være professionel og dygtig er selvfølgelig nødvendigt (dog en relativ størrelse), men vi agerer ikke efter opskrifter eller manualer og alt har sin tid, sted og mening.

Og mit ønske er blot at kunne træde ind i et klasselokale, benytte mig af min viden og egne refleksioner (for de er lige så vigtige!) og forsøge at give eleverne et rum, hvor de ikke føler sig til besvær ej heller utilstrækkelige, men tilpas og med et menneskeligt glimt i øjet, kunne fortælle dem hvor vigtigt det er at opnå andet end at være ”dygtig” eller ”professionel” – for hvad vil det egentlig sige at være det?

Jeg har lært at det er vigtigt at kunne se dele af samfundets utilstrækkelighed, fremfor at se problemet i eleven. Og ligeså vel med lærerens rolle.

Men ’situeret professionalisme’ – det kan jeg godt leve med, for det vidner alligevel om at forsøge at tage fagligt begrundede valg i undervisningssituationerne som et menneske.