Jeg aftjente min dejlige værne(pligt) i folkeskolen i ca. 30 år. Og jeg kan ikke rigtigt huske, at der har været de store problemer. Det har udviklet sig sig stille og roligt og uden de store spring.
Men så kom reformen til verden nærmest som et kejsersnit. Jeg kender personligt tre lærere, som helt seriøst søger efter et andet job i en helt anden branche. De er skræmt fra vid og sans.
Og der er jo nedslående tal fra hele landet.
Jeg behøver ikke at gentage alle de udtalelser, som forskellige instanser inden for området er kommet med. Det er vist bare en almindelig opfattelse, at det kunne have været bedre.
Så nu til sagen. Kunne ”Folkeskolen” ikke formå Niels Egelund til at fortælle noget om sig selv og hans kvalifikationer. For når han udtalelser går på, at lærerne bare skal tage sig sammen, og når han formentlig har haft en eller anden finger med i spillet omkring omtalte reform.
Hvad er hans kvalifikationer? Hvor ofte er han ude i klasserne? Og så videre.
Hvad ved professoren egentlig?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.