Eleverne er forskellige, lærerne er forskellige og matematiktimerne er også forskellige eller individuelle lige som eleverne og lærerne også er individuelle. Kompetencerne fylder i læreruddannelsen, men er ikke altid tydelige i hverdagen på skolen. Kursusaktiviteten for den helt almindelige matematiklærer er efterhånden temmelig minimal. Jeg fornemmer et efterslæb.
Matematiklærerens virkelighed med kompetencerne
Man kan få fornemmelsen af, at kompetencerne ikke har slået helt an. At det er svært for matematiklæreren at gøre andet end at følge bogen og de forlags-didaktiserede undervisningsmaterialer. At tiden ikke er til andet. At overskuddet til udvikling af ny undervisning er ikkeeksisterende. At det er svært at overkomme de mange ugentlige undervisningstimer. At elevgruppen har ændret sig drastisk. At man ikke er skarp på kompetencerne. Og at alverdens udfordringer står i kø for matematiklæreren.
Jeg tror, vi har forskellige lærertyper, der alle kæmper en brav kamp for at skabe den bedste matematikundervisning i situationen.
1. Lærere der bruger kompetencerne flittigt og bygger undervisningen op omkring kompetencerne
2. Lærere der bruger kompetencerne, når det står i bogen, at man skal gøre det
3. Lærere der springer arbejdet med kompetencerne over
4. Lærere der ikke tænker, at de er anvendelige til deres undervisning
5. Lærere der har deres helt egen tilgang til matematikundervisningen
Kompetencerne i praksis
Og så er der spørgsmålet om, hvordan man helt konkret arbejder med kompetencerne i praksis. Hvordan sikrer man, at eleverne er parate til at arbejde kompetencebaseret?
Jeg oplever tit, at eleverne går direkte fra opgaveformulering til løsning. Ganske ukritisk og uden at tage stilling til opgaven. De griber det første, der springer i øjnene på dem. De går efter løsningen.
De åbne og undersøgende opgaver er vejen. Undringer i stedet for spørgsmål. Matematikopgaver taget ud af elevernes egen virkelighed. Og det stadige arbejde med processer og strategier.
Men kompetencerne kræver også opmærksomhed fra lærerne. De skal være synlige. De skal italesættes. De skal afspejles i de opgaver og aktiviteter, eleverne skal arbejde med. Det er måske her det går galt. Vi får ikke positioneret kompetencerne i matematikundervisningen. Det er der nok en grund til.
Kompetencerne trænger til et eftersyn
Jeg tænker, at det er godt at arbejde med kompetencer, men at de trænger til fornyelse. de skal en tur på værkstedet. Der er behov for at introducere nye kompetencer. Der er meget omkring os, der er ændret og behovet for at eleverne i forbindelse med matematikundervisningen tilegner sig nye kompetencer er blevet relevant.
Det kunne være kompetencer som idegenerering, kritisk tænkning, innovation, kreativitet, undersøgelse, databehandling og praktiske skaberkompetencer. Men der er også plads til fokus på personlige kompetencer hvor fordybelse, vedholdenhed, aktiv lytning, planlægning, formidling og strategiudvikling kunne være centrale nye kompetencer.
Det er så let at fortælle om de svigtende resultater af matematikundervisningen, men der er jo årsager.
Hvad sker der egentlig med kompetencerne i skolens matematikundervisning?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.