Louise Frevert (Folkeskolen nummer 10), ved du overhovedet, hvad der sker i undervisningsverdenen? I 1972 ønskede man at synliggøre det europæiske perspektiv. I 1993 i den ny folkeskolelov er der et indsatsområde, som hedder den internationale dimension. I 1997 blev vi forelagt strategiplan for samme indsatsområde. Men desværre inddragede endnu kun få lærere den internationale dimension i deres undervisning, derfor udgives 'Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner' i 1998.
Efter spørgeskemaundersøgelse i 2001 af pædagogisk konsulent var der endnu ikke meget fokus på emnet. Jeg er selv fjerdeårsstuderende på Københavns Dag- og Aftenseminarium og deltager i seminariets kursus: 'Interkulturel kompetence i læreruddannelsen'. Dette for at dygtiggøre mig til og forberede mig på at kunne undervise i en folkeskole, hvor eleverne har mange forskellige kulturbaggrunde. Vi skal som lærere give eleverne muligheder for at kunne samarbejde på tværs af grænser, at forstå og respektere andre mennesker på trods af hinandens forskelle, og måske allervigtigst at kunne finde hinandens ligheder. Vi skal give eleverne indsigt i livsmåder og værdier i andre verdensdele, men mere nærværende i de forskellige kulturmøder i folkeskolen og i det danske samfund. Hvis eleverne ikke får forståelse for, hvordan livet hænger sammen globalt, så opfylder lærerne ikke målene nedskrevet i folkeskoleloven. Lærerstuderende bliver undervist i dette, og vi forpligter os til at undervise efter folkeskoleloven. Det er jo blandt andet derfor, at vi bruger fire år på seminariet. Lad mig understrege, at undervisning i interkulturelle kompetencer kombineres med styrkelse af elevens kundskaber og faglighed.
Tina Lindop
fjerdeårsstuderende og studentervejleder ved Københavns Dag- og Aftenseminarium
Hvad sker der
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.