"Fagenes fest"
”På årets Sorø-møde skal vi med både udsyn og indblik blive klogere på folkeskolens fag. Vi skal lade os inspirere af, hvordan man i andre lande har fornyet fagene. Vi skal høre om erfaringerne fra frihedsforsøgene, og vi skal være nysgerrige på potentialerne i mere praktiske prøver i folkeskolen.
Vi skal ned i dybden og ind i folkeskolens kerne, når vi skal debattere, hvordan vi i højere grad dyrker og styrker en mere praktisk orienteret skole. Og vi skal sammen finde frem til, hvordan politik og pædagogik kan gå hånd i hånd, når vi tænker og taler sammen.”
Således skriver Mattias Tesfaye om årets Sorø-møde. Her skal eksperter, praktikere og politikere i en ”fri-debat” drøfte folkeskolen.
Natur og teknologifaggruppen er inviteret med, hvilket er adgangsbilletten til, at DU kan være med til at sætte emner og spørgsmål på dagsordenen.
Jeg lover, at dem, som skulle have spørgsmål, pointer, kommentarer eller andet til mødet, vil jeg tage med og prøve at få svar på. Du skal blot skrive i kommentarsporet på dette indlæg eller sende mig en besked på Messenger (Mette Mellerup), så vil jeg prøve at få rystet svar ud af ministeren, de andre politikere og eksperterne.
Jeg er inviteret til mødet qua min plads i natur og teknologigruppen, men jeg lover at repræsentere ALLE naturfagene til mødet. Så er du naturfagslærer i udskolingen, så skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive til mig, hvis du har noget, som du ønsker, at jeg tager med til mødet.
Nu er det tid til ferie, og jeg håber, at alle har lukket deres pc’er og vil nyde de næste ferieuger.
God ferie / KH Mette
Hvad skal der spørges om på Sorø-mødet 2023?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.