Hvad nu hvis...

Vi forudsætter at KL får sin vilje og får gennemtrumfet sin arbejdstidsaftale. Vi lærere synes det er en dårlig aftale, for den svækker folkeskolen.

Regeringen får gennemtrumfet sin skolereform. Vi lærere synes det er at gamble med skolens fremtid med sådan et usikkert projekt.

Det viser sig så, desværre, at folkeskolen ikke oplever den forventede succes. Hvad sker der så og hvem står tilbage med aben?

Siger KL og regeringen "Tja, vi skulle have lyttet til lærerne?"

Får lærerne at vide: "I har været for dumme/dovne og bevidst modarbejdet projektet, fordi I er fornærmede?"

Uanset hvad, så er det vigtigt at vi gør hvad vi kan for at dokumentere vores holdninger FØR vi ryger i en lock-out og FØR skolereformen gennemføres. Ikke fordi vi skal sige "Hvad sagde vi" og spille kloge, men fordi... det kunne godt gå hen og blive vigtigt at kunne pointere: "Når I nu laver store aftaler og reformer, så husk nu at samarbejde med lærerne. Det er trods alt dem, der er eksperter på skolens hverdag. Det er hverken KL eller regeringen". Vi skal dokumentere fagligt og sagligt, for der vil blive lagt mærke til i hvilken tone vores dokumentation er beskrevet. Vi skal fremstå som de professionelle og som de voksne og ansvarlige.

Skulle det vise sig at tilfredsheden med skolen stiger og elevernes får lært som aldrig før... så vil jeg med glæde sige at jeg tog fejl. Det vil ikke gøre mig noget, for jeg vil vide at vi har en skole som børn og voksne er glade for, at skolen fungerer som den skal og eleverne får lært alt hvad de kan.

Det er nemlig derfor, jeg gerne vil passe på skolen og jeg bliver nervøs, når den er andre menneskers legetøj.