Hvad kan vi så?? Vi kan gøre en forskel...

I går kunne jeg både læse, se og høre i medierne at eleverne ikke bevæger sig nok i skolen, især bed jeg mærke i en kommentar fra en elev der mente at det var tarveligt når man ikke holdte det man lovede - og det kan jeg kun være enig i.

Hertil morgen hørte jeg så at lærerne ikke var gode nok til at tage sig af de dygtige elever - det er en skræmmende tanke at der sidder elever der føler sig forsømt og det uanset om det er de svage eller de dygtige.

Og jeg er overbevist om at mine kollegaer rundt om i landet gør deres allerbedste for at det sker så sjældent som overhovedet muligt.

Tænk engang hvis jeg istedet havdet hørt "Lærerne har præsteret det umulige - de overlevede år 1 under Lov 409 - og vi skylder dem en stor tak for at få vores børn gennem det første år under en reform der er underfinancieret".

Uanset hvor meget jeg holder af mit arbejde - og hvor dygtig jeg med min forstand ved jeg er - så gør det altså ondt at hører den slags kommentar - og det giver hver gang et lille stik - for tanken "Har de ret??" melder sig engang imellem.

Og så går jeg igennem skolegården på vej til arbejdet og hører ungernes latter, deres Godmorgen hilsen, deres beklagelser over at ferien ikke er gået i gang endnu, jeg ser deres tillid til mig i deres øjne, jeg mærker hånden i min der trækker i mig og spørger om jeg vil puste på den dårlige finger, jeg hører om killingerne der lå ude i stalden, jeg hilser på en kollega der lige skal fortælle om en af mine elever..... og på et eller andet tidspunkt når jeg også ind på min pind - jeg kan se der ligger beskeder der skal svares på, men vores "Stillemorgen" hvor jeg er i klassen med mine elever er begyndt og jeg nyder de ti minutter hvor der er ro, vi siger godmorgen, giver hinanden hånden og jeg kan nå at fange hvis der er en der har haft en skæv morgen.

Efter undervisningen og en masse løben spisrod mellem konfliktløsning, forberedelse etc. kan jeg sende trætte meget ofte meget trætte elever hjem eller i klub. Nu kan jeg med lidt held få svaret på de beskeder - eller også må de vente til i morgen.

Og svaret på den lille stemme fra i morges - "Har de ret" - nej de har ej - jeg når måske ikke bevægelsen i hver time - men så når jeg noget andet - ja det kan godt være at i denne time nåede vi ikke hvad jeg havde planlagt i det faglige, men vi nåede noget andet og mindst lige så vigtigt - for sådan er det i lærerjobbet - vi når ikke altid det vi skal den enkelte dag - men når vi ser det i det større perspektiv så når vi så meget mere. Og måske er jeg naiv men jeg tror på at jeg en dag på vej til arbejdet hører den historie på P4-Fyn.