Hvad kæmper vi for?

Hvad kæmper de for?

Der er i øjeblikket en arbejdsmarkeds konflikt, Kommunernes Landsforening har lockouted lærerne.

Det har KL gjort fordi parterne (KL og Danmarks Lærer Forening) ikke har kunnet blive enige om en arbejdstidsaftale. Jeg skal ikke gøre mig til herre over, hvorvidt den ene eller anden part har stået med ultimative krav.

Hvad kæmper de så for? Lærerne kæmper for en arbejdstidsaftale som alle andre har (og tager for givet). En aftale som fastlægger i hvilket omfang det er rimeligt man arbejder (uden den kan lederen sige: du skal arbejde 1924 timer /24 timer pr. døgn = ca. 80 dage delt med 5 ugentlige arbejdsdage = 16 uger i døgndrift men så har du fri resten af året).

En arbejdstidsaftale indeholder også varslingsbestemmelser, som fortæller os hvor lang tid i forvejen, vi skal være informeret om at skulle på arbejde. Noget som mange steder er løst ved vagtplaner (uden den kan lederen ringe og sige du skal møde på arbejde i morgen fra 8-16, når du så er kommet hjem kan lederen ringe og sige du skal møde igen kl.19-23).

En arbejdstidsaftale indeholder bestemmelser om, hvornår arbejde skal ses som overarbejde. Noget som mange steder opgøres i forhold til normperioder. (uden den er det lederen som fastsætter normperioden og dermed frit kan lægge normperioden efter hvad der er giver mindst overarbejde)

En del af lærernes arbejdstid omfatter forberedelse. Hvor meget eller hvor lidt der skal til af dette, skal jeg heller ikke gøre mig til herre over, jeg vil blot citere en film : ”Jeg kan få et fandens godt kig på en T-bone steak ved at stikke hovedet op i en kalvs røv men jeg vil hellere tage slagterens ord for den.” Lad de, som ved noget om det, beslutte hvor meget det kræver.

Mange af de, som lever i forhold med lærere, glæder sig over dette gennembrud i lærergerningen. Nu kommer deres bedre halvdele ikke til at sidde hele aftenen hensunket i forberedelse med alt, hvad det indebærer.

Nu er jeg lærer og jeg kæmper for at undgå et skrækscenarie, der er som følger: Regeringen har med deres 2020 plan fastsat at der frem mod 2020 skal spares 12 mia. på det offentlige område. De 7 mia. er finansierede, de resterende 5 mia. står der ikke noget om. Hvor skal de komme fra, de skal komme fra overenskomstforhandlinger. Nu kører de DLF's pengekasse i bund, BUPL's er det i forvejen ligesom sygeplejerskernes (en strejke fra sygeplejeskerne er desuden omsonst, for nødberedskabet i afdelingerne er større end den daglige bemanding, forstå det hvem der kan), når fagforeningerne ikke har nogen penge, er der ingen generel strejke og dermed ingen større trussel mod at der bliver indført feudal styre i form af regeringen (kongen) kommunalbestyrelser (adelen) og embedsmændende (kirken). Resten af os er slaver af systemet.

Hvem er de reelle ofre i dette scenarie? Det er børnene og dermed vores fremtid.

Spørgsmålet er så, hvorfor er lærerne de eneste som kæmper denne kamp?

vh.

Kenni Schouw

lærer 10. klassecentret Nymarkskolen, Svendborg