Hvad har it-pædagogik og amerikansk seksualundervisning til fælles?

Jeg indrømmer at min egen erfaring med amerikansk seksualundervisning er sparsommelig, men jeg ved da, at man i de amerikanske undervisningssystemer gennem tiden har prædiket afholdenhed, i forestillingen om at de unge mennesker nok undlod at indgå i aktiviteter af seksuel karakter, og dermed undgik såvel sygdom som uønskede graviditeter.

Dét kan vi vel godt blive enige om, er fjollet, ikke? Den forestilling forlod vi i hvert fald for mange år siden i Danmark. Vi tror på at oplysning om hvordan og hvornår sex dyrkes fornuftigt, er en vigtig byggesten i vores unge menneskers dannelse og opdragelse, og vi gør et stort arbejde for at fjerne tabuet ved at tale om sex, om oplevelser med sex og også med dårlige oplevelser med sex med de unge mennesker, i håbet om at skabe en sund sex-kultur, hvor vores unge generationer træffer fornuftige valg, og dermed har større kontrol over deres liv med sex.

Og nu til min pointe.

Denne analogi bruger jeg her for at sammenligne med den kultur, jeg ofte oplever hersker ude på folkeskolerne, når det kommer til at benytte digitale hjælpemidler som eksempelvis mobiltelefoner i undervisningen. Når lærere i undervisningen tager telefonen fra børnene, så ser jeg det som et udtryk for den samme forbudskultur, som amerikansk seksualundervisning er kendetegnet ved, og jeg kan nogle gange godt bekymre mig for, hvorvidt de danske unge får muligheden for at udvikle en sund kultur for brugen af teknologi, hvis vores første svar på deres nysgerrighed er at fjerne elementet fra ligningen.

Betyder det at lærerne skal bruge mobiltelefonerne til alle aktiviteter i undervisningen? Nej da! Ligesom vores seksualundervisning i folkeskolerne heller ikke betyder at vi forventer, de er aktive på dén front fra 12-års alderen. Men jeg synes, vi gør dem en bjørnetjeneste ved at lade som om teknologierne ikke eksisterer. Det tager tid at opbygge en kultur, men den opstår ikke af sig selv.