Hvad gør man egentlig med understøttende undervisning og matematik?

Jeg er begejstret for begrebet understøttende undervisning. Jeg er begejstret for, at man fra centralt hold har opfundet understøttende undervisning. Jeg er begejstret for, at der tilføres timer og undervisning, der kan understøtte min undervisning. Jeg er begejstret for, at min undervisning nu skal understøttes, og den store tunge undervisningsopgave i matematik skal fordeles på flere skuldre. Tak

Men hvordan finder man så meningsfulde opgaver til understøttende undervisning i matematik? Undervisningsministeriet og EMU foreslår bl.a.

• Vi øver to-, tre- og firetabellen med motion og bevægelse, hvilket kan blive en fin aktivitet i indskolingen, der ikke nødvendigvis skal varetages af en matematiklærer
• Når jeg flytter hjemmefra, et godt emne til udskolingen, der ikke behøves at være matematiktungt, men en god snak om nødvendigheden af at holde styr på sit budget og sin økonomi
• Intensive matematikkurser, der nok kræver en del indsigt i matematikundervisningens didaktik
• Lektiehjælp, der hurtigt kan blive en udfordring på mellemtrinnet og i udskolingen

Jeg kunne godt tænke mig at blive understøttet i min daglige matematikundervisning. Jeg ville gerne have at den understøttende undervisning kunne hjælpe med at løse nogle opgaver og aktiviteter, der er tidstunge, læringsrige, og som vil lette mit daglige arbejde og kamp mod tid og med mål, og gøre eleverne så dygtige som muligt. Jeg kunne godt ønske at mit fag blev understøttet.

GeoGebra, faglig læsning, sproglig udvikling, Innovation og entreprenørskab, spil, digitale produktioner, CAS…

Der er rigeligt at tage fat på, når matematikundervisningen skal understøttes!

Men er det overhovedet en mulighed, når den understøttende undervisning varetages af pædagoger, der ikke har beskæftiget sig med matematik i deres uddannelse. Men nu har vi altså fået understøttende undervisning, og så gælder den vel for alle fag!