Hvad er vores arbejde egentlig værd

Forleden havde min hustru reageret på et opslag i en lokal "hjælp hinanden" gruppe på et socialt medie, hvor en far søgte noget hjælp til sin datters matematik aflevering der havde deadline den følgende dag.

"Min mand er matematiklærer og han kommer hjem ved 19-tiden (jeg var på ekskursion med to 6. Klasser, hvilket jeg jo egentlig kun var aflønnet for til kl. 15.30 - men det er en helt anden snak, som vi gemmer til en anden god gang.), så kan han nok hjælpe." Svarede hun, så da jeg vendte hjem, blev der åbnet op for et videomøde hvor jeg kunne hjælpe pigen.

Det viste sig at det drejede sig om ligninger på C-niveau, hvilket var et noget rustent emne for mig, så jeg måtte jp forberede mig undervejs, men hvad pokker...det er jeg jo så vant til i hverdagen som folkeskolelærer.

Jeg fik hjulpet pigen og da vi var færdige var der gået to timer. Hun takkede mange gange og jeg ønskede hende god vind og knæk og bræk og alt der.

Dagen efter havde vi besøg af nogle venner, hvor vi kom til at tale om episoden, hvilket åbnede op for en debat. Jeg havde ikke tænkt mere over det, andet end at jeg havde hjulpet pigen og gjort hende en tjeneste. Men lad os nu antage at denne far i stedet havde haft brug for at få udskiftet toilettet, og på de sociale medier havde spurgt om der var en VVS'er der kunne klare det for ham, eller han havde behov for at få repareret udstødningen på sin bil og om der var en mekaniker der ville fikse den, så havde det sandsynligvis været indforstået at dette skulle ske mod betaling. Og ville han i det hele taget have skrevet og spurgt om dette på et socialt medie, da svaret nok havde været kendt på forhånd, at selvfølgelig er der da ikke en VVS'er eller mekaniker der vil gøre det gratis i deres fritid.

Nuvel, jeg er jo kun folkeskolelærer og der var jo tale om matematik på et lidt højere niveau, så det er vel meget rimeligt at det var en gratis ydelse fra min side, da der jo ikke var tale om en egentlig eksperthjælp. Men lad os nu antage at faderen på den sociale platform bad om hjælp til at få muret en væg, og en tømrer så tilbød at påtage sig opgaven. Ville det så ikke stadig være implicit at der naturligvis ville være tale om en ydelse der skulle betales for, også selv om der ikke er tale om en ekspert på området, men blot to overlappende fagområder?

Jeg ville aldrig kunne drømme om at tage konsulenthonorar for at hjælpe en elev i min fritid, men hvorfor egentlig ikke? Vel af samme grund som en sygeplejerske heller ikke tager sig betalt for at lægge en forbinding uden for sin arbejdstid. Eller en SOSU-assistent kræver overtidsbetaling for at hjælpe en ældre medborger med at komme over vejen eller nå varen på den øverste hylde i supermarkedet.

Hvorfor er det at de private erhverv godt kan tillade sig at afkræve betaling for ydelser der knytter sig til deres arbejdsområde udført uden for normal arbejdstid, mens ydelser der sorterer under det offentlige anses som en gratis tjeneste?

Lad dette være et indspark i debatten om lønningerne i det offentlige.