Hvad er vigtigst? Værdiløshed i påklædning eller læring som værdi? Nihilisme eller normer?

En jysk skoles forbud mod mavebluser skaber ramaskrig. “Eleverne kan ikke udtrykke deres personlighed”, “Det seksualiserer børnene”, “Pigerne føler skam”, “Det begrænser den personlige frihed”, “Ytringsfriheden krænkes”, “Det gør pigerne til skyldige for seksualisering”. I bund og grund handler diskussionen om normer og værdier. Sat på spidsen er spørgsmålet: Hvad er vigtigst, værdiløshed i påklædning eller læring som værdi? Nihilisme eller normer?

Enhver begrænsning i den personlige frihed bliver i dette land betragtet på samme måde, som religionskritik blev betragtet af den spanske inkvisitation, og nærmest straffet på samme vis. Dette upåagtet vil jeg alligevel argumentere for, at dresscodes er en fordel i skoleverdenen.

“Går han så også ind for skoleuniform?” Principielt ja, men lad det ligge for nu.

Påklædningen sender signaler, hvilket er åbenbart. En rocker med rygmærke sender et andet signal end Gammel-Holte-fruer i minkpels. Et jakkesæt signalere anderledes end shorts og t-shirt. I skolen bør fokus være på læring, dannelse og seriøsitet, og dermed også på, at skabe det bedste læringsrum. Det kræver noget så gammeldags som ordentlighed og dannelse, og det signaleres også gennem påklædningen. Mavebluser, nedringede trøjer, bukser med hængerøv elleri tank-tops signalerer det modsatte af ordentlighed, nemlig ligegyldighed, og det modsatte af dannelse, nemlig manglende respekt for fællesskabet og manglende forståelse af egen rolle.

Vi kommer ikke uden om seksualiseringsdiskursen, for den er så åbenlys. Det er ingen hemmelighed, at nedringede bluser, bart maveskin o.s.v. sender signaler, som unge drenge vil have svært ved at opfatte meget anderledes, end med stor nysgerrighed. Det er naturligt og sundt, men også ganske distraherende i en læringssituation. Derfor er det kun rimeligt, at undervisningsrummet renses for de værste distraktorer, så alle elever kan fokusere på læring og tilegnelse af viden. Jeg kan love, at alle nok skal blive udsat for rigelige mængder bar hud uden for skolen - en tur på stranden dækker nok alles behov.

Det anføres, at man udtrykker sin personlighed ved at gå i særligt tøj, og det fremføres, at det er et spørgsmål om personlig frihed. Nej. Det er det altså ikke! Hvis personligheden ligger i at vise maveskind, er det en sørgelig personlighed, og hvis fantasien om personlig frihed udmøntes i en nedringet bluse, så var renæssancen spild af tid.

Skolen er i bund og grund et læringsfællesskab, hvor både elever og lærere mødes for at udvikle viden hos eleverne. Derfor bør al fokus være på at skabe rammer og indhold, der understøtter denne udvikling. Dette gælder også for de visuelle udtryk deltagerne sender. Som anført ovenfor sender påklædningen signaler, og det gælder både lærere og elever; drenge som piger. Påklædningen må hos alle parter være passende og ordentlig i forhold til læringsfællesskabet og udsende det signal, at vi mødes for at være saglige og professionelle. Opringede og nedringede bluser, tanktops og drenge i leopard-G-streng og alt muligt andet moderne tøj hører sig ganske enkelt ikke til. En passende konservativ påklædning er derimod det rette valg, da det sender et rimeligt signal om fokus på bøgerne og lærdommen.