Hva´gør vi nu lille du?

En kærlig tanke til Kim Larsen, der desværre er gået bort.

Når han åbnede den store mund, så lyttede man. Præcis som ved en dygtig lærer. Han var en sjæl af kød og blod og sang til os om fællesskabet. De fleste af os har kunnet identificere sig med den verden, som blev tegnet igennem hans musik især når det kom fra ham, der var folkeskolelærer og bandede, røg og drak øl på live-tv i den bedste sendetid.

Det var, som om Kim Larsen tog det danske frisind i den ene hånd og samfundets udvikling i den anden. Og netop frisind det er vel dét der gør at han var folkekær?

Folkekær er ikke hvad jeg vil kalde DF. Jeg krummer tæer over Dansk folkeparties manipulerende kampagne, der hænger ved mange s-tog stationer for tiden. Partiets frontfigurer er tegnet og udstyret med talebobler med politiske budskaber som ” stem dansk” og ”smid tørklædet og med dig ind i Danmark”

For ikke så lang tid siden offentliggjorde John Jørgensen fra Struer en tre minutters video på youtube hvor han uddeler verbale lussinger til især Dansk Folkeparti og udlændinge – og integrationsminister Inger Støjberg. Han fortæller om hans pige på 12 år der har valgt at gå med tørklæde.

”Hun er den ondefløjtemig mere dansk, end I nogen sinde bliver. For hun accepterer nemlig, at vi er forskellige alle sammen, og at vi har ret til at gøre hvad vi vil. Det er dansk ” understreger han.

Det er da en kedelig udvikling at politikere skal fortælle hvad der er dansk og ikke dansk. Det er da utrolig fordomsfuldt.

Men hvis vi kigger og selv i spejlet og ærligt overvejer, hvor fordomsfulde vi i virkeligheden er, må de fleste af os erkende, at vi rummer flere fordomme, end vi måske liiige har lyst til. Men hvorfor egentlig have fordomme? Hvad bunder det i? og er fordomme et vilkår vi som mennesker ikke kan se os fri af?

Ifølge forskere, så kan vi ikke undvære fordomme. Som mennesker identificerer vi os selv i kraft af forskelligeheden fra andre. Det gør vi på utrolig mange måder: Kvinder i forhold til mænd. Københavner i forhold til jyder. Rapmusik i forhold til dansktop osv.

Fordomme hjælper os altså til at karakterisere os selv i forhold til de andre, der falder udenfor det billede vi har af os selv. Så når vi tegner et billede af andre mennesker, så giver det os på samme tid en mulighed for at finde ud af hvem vi selv er. Fordomme er derfor et spørgsmål om at udtrykke noget om os selv. Så når vi siger at svenskerne og grønlænderne drikker meget, eller at finnerne går med kniv og er mærkelige. Så er det et indirekte udsagn om, at sådan er vi danskere bestemt ikke. Derfor er fordomme tæt forbundet med identitetsopfattelse.

Vi er nødt til at sætte os selv op i mod andre for at forstå hvem vi er. I det billede vi skaber af os selv, er der næsten altid en eller anden for hierakisk tænkning. Altså at noget er bedre end noget andet. Derfor styrker det desværre vores identitet at tale negativt om andre.

Grundlæggende har vi som mennesker en tendens til at se på en konflikt mellem ”dem” og ”os” og fordommene hjælper med at ruste denne konflikt. Fordommene kan vi derfor bruge til at skabe en form for fællesskabsfølelese. Netop det at vi har fordommene sammen i en gruppe, giver en føelse af tryghed og at vi hører til.

Hvis et barn tidligt i opvæksten bliver præget af fordomme om andre mennesker, vil det påvirke deres menneske – og verdens syn resten af livet. Heldigvis er børn fra 10- års alderen i stand til at inddrage deres egne erfaringer i vurderingen af andre og dermed ikke lade sig påvirke af andres fordomme.

Kim Larsen var ikke bange for at udtrykke sine holdninger og tale for dem som han betragtede som de svage og udsatte i samfundet.

Kim Larsen kunne vidst ikke lide betegnelsen ” nationalklenodie”. Han ville hellere kaldes for en spillemand. Jeg synes, at huske at han har udtalt at alt det dér var noget opstyltet pjat.

Men kære Larsen.. du var en dejlig lærermester, dansk, fordomsfuld (på din egen fede måde) og en fantastisk spillemand.

Dine stemme vil heldigvis blive hørt i mange år endnu.