Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Husker du, så husker jeg måske noget andet

Tilbageblik på timer vi har haft, tager sig ofte helt forskellige ud i forskellige deltageres hukommelser. Måske kunne det indgå i overvejelser omkring evalueringer af hverdagen?

Jens Raahauge
Start debatten
11. marts 2018, kl. 16:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som jeg tidligere har nævnt, har den klasse jeg startede med i 1. klasse for 35 år siden afholdt en reunion. Det var fint at få udvekslet erindringer, men også tankevækkende, at det, der står markant for mig, som oftest er noget helt andet end det, der har prentet sig i elevernes hukommelser.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Efter at have tænkt en del over forskellene i erindringsglimt er jeg nået til en opfattelse af, at det vi husker, er det, der har overrasket os. Eleverne huskede både den almindelige stemning og enkeltepisoder fra mange gode timer med min oplæsning af Astrid Lindgren, Gunnel Linde, May Bylock, Ole Lund Kirkegaard, Flemmeing Quist Møller og Benny Andersen. Men de huskede også nogle af mine reaktioner, som var helt væk for mig selv - fx at jeg var blevet "vildt forarget", da en af kammeraterne havde foreslået, at tyrkerne kunne bo på lossepladsen. Til gengæld huskede jeg et væld af deres besvarelser på skriftlige opgaver, de selv havde glemt.

Forleden var det 32 årsdagen for Michael Strunges død. Tre år tidligere havde min kone sendt en hilsen til en af sine tidligere elever, som ikke havde været en af skolens mest tilpassede drenge, men som blev vakt af lyrikundervisning i almindelighed og af Strunge i særdeleshed, og på hvem tårerne fik frit løb, da hans dansklærer (min kone) kom ind i klassen og fortalte om Strunges selvmord. Dette, som må ramme enhver lærer i hjertekulen, er blevet en del af mindet om både Strunge og lærergerningen. Han svarede dengang på hendes korte facebookhilsen, og nu tre år senere poster han sit gamle svar: "I går var det 29 år siden et af min ungdoms spejlbilleder tog sit eget liv. Tænk, at hun husker ham og mig, og tænk at jeg i går havde glemt det og alt det hun gjorde for mig gennem ham". Det er jo en fantastisk hilsen at få: at være den lærer, der gør noget gennem digtningen, at være lærer, der vil faget og eleven noget, at være lærer, der sætter sig ud over sig selv! Kom så ikke og sig, at fag og omsorg ikke kan forenes, men at det ene må evalueres i en faglig evalering og det andet i en trivselstest.

Men denne tidligere elevs hilsen krydres med et af Strunges digte, der er husket næsten korrekt. Kun to ord er forbyttet. Digtet lyder:

"Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede af en pige på Kurfürstendamm, der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin, mit hoved er så uklart, hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?"

(eneste fejlhuskning var ombytning af ordene 'et' og 'aldrig')

Når jeg oplever sådanne tilbageblik, ærgrer det mig, at jeg ikke gennem hele mit lærerliv har valgt at opsamle det, som eleverne har oplevet som de gyldne øjeblikke, og at jeg ikke som leder har gjort det samme i forhold til de ansatte.

Akademisk forlag har udgivet en bog om ledelse . https://issuu.com/akademiskforlag/docs/gyldne_oejeblikke

De fine erindringsglimt fra tidligere elever har vist, at de oplever anderledes end vi måske tror, og at disse oplevelser er langtidsholdbare. Ja, tænk, at nogle af dem kalder på at blive genpostet på facebook med års mellemrum. Tænk, om vi også kunne bygge på dem i hverdagen.

Så ville pligtopfyldende piger i 3. klasse ikke stå op til mavekramper ved udsigten til knudrede læsetest om oldtidens våben. Så ville sprogfattige børn fra ghettoerne ikke starte dagen i et sort sproghul. Så ville lærere og elever sammen kunne tage afsæt i noget, der var lykkedes - også efter elevernes mening.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Husker du, så husker jeg måske noget andet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS