Hovedforeningens passivitet

Så er det tilsyneladende lykkedes KL's jurister at finde et hul i arbejdstidsaftalen, hvorved der kan puttes ekstra arbejdsbyrder på den enkelte lærer, nemlig arbejdet med elevplaner.

Det er ikke lykkedes at få indgået en aftale centralt vedrørende elevplanerne, og på kommunalt plan ser det ikke bedre ud, så kampen skal udkæmpes på den enkelte skole ... tak for det!

Hvad forventer man, at jeg skal sige til mine kollegaer, når de spørger undrende til dette?

Hvad skal jeg svare mine kollegaer, når de spørger, hvor deres fagforening er henne?

Der holdes udmærket et stormøde i Odense af »frygt« for folkeskolens generelle udvikling (godt nok var elevplaner også en del af folkeskoleforliget, men det var ikke det, som var på dagsordenen i Odense), men nu hvor det gælder den enkelte lærers arbejdsforhold, som rent fagforeningsmæssigt må have mindst lige så høj prioritet, så er DLF nærmest usynlig.

I det mindste må det være på sin plads, at nogen fra hovedstyrelsen står frem og påtager sig ansvaret for, at vores arbejdstidsaftale har været så ringe udformet, at man kan pålægge os arbejdet med elevplaner uden nogen form for tidskompensation.

Svar

Torben Madsen vil gerne vide, hvad han skal svare sine kollegaer, når de spørger om, hvor deres fagforening er henne.

Det enkle svar er: På skolen er det tillidsrepræsentanten, der repræsenterer foreningen. Den mere langstrakte forklaring handler om, at foreningen, på baggrund af de sidste mange års decentralisering, har intensiveret tillidsrepræsentantuddannelsen såvel som den direkte information til repræsentanterne. Det har vi gjort for at kunne matche arbejdsgiverne på alle niveauer.

Vi havde meget gerne set, at det havde været muligt at indgå en central aftale om tid til arbejdet med elevplaner. Forklaringen på, at KL ikke ville indgå en aftale, er, at betænkningen om elevplaner fastslår, at udformningen af elevplaner er et lokalt anliggende. Konsekvensen af det er, at der skal indgås lokale aftaler enten på kreds- eller skoleniveau.

Derfor har vi på en række regionale kredsmøder i september drøftet udfordringen og de aktuelle vilkår med kredsene, og tilbagemeldingen var, at man var klar til at tage udfordringen op. Det står nemlig klart, at ingen lærer skal udarbejde elevplaner, uden at der ligger en aftale om, hvilket omfang elevplanerne skal have, og hvorfra tiden til arbejdet skal komme.

Opstår der problemer med at få aftaler på plads, er det også en klar udmelding, at kredsene skal inddrage foreningen.

Der var meget i den øjeblikkelige situation omkring folkeskolen, vi kunne ønske os anderledes, for det er grotesk, at politikerne på en gang ønsker at decentralisere alle aftaleforhold, samtidig med at de centralt fastlægger en række detaljerede krav til lærernes arbejde. Men det må ikke forhindre os i at stå sammen og i fællesskab løse problemerne, der hvor de opstår - også selvom det er oplagt, at en central løsning ville være at foretrække.

Lotte Lange, formand for DLF's faglige udvalg