Som genbo til det DLF-ejede Sinaturhotel Sixtus - smukt beliggende i vandkanten til Fænøsund - bedrøver det mig, hvis hotellets ønsker om fordobling af sin værelseskapacitet bliver virkeliggjort.
Mest bedrøveligt er det imidlertid, at den selvejende institution Teglgården (35 pensionistboliger hvortil lærere har fortrinsret) afgiver fællesareal til øget parkeringsplads til det udvidede hotel. Beboerne er blevet påfaldende mangelfuldt informerede om hotellets udvidelsesplaner, og oplever ikke de har haft nogen reel indflydelse på hotellets dispositioner.
Hotellet fremtræder allerede i dag 'mastodontagtigt' i den omgivende natur. Da det ligger attraktivt, og er veldrevet, er der en daglig tilstrømning af gæster, som jævnligt må parkerere på de fælles græsarealer, og på ledige pladser, ved pensionistboligerne. Hotellets faste brugere værdsætter garanteret også, at der ikke er alt for mange parallelle arangementer, når man har møder og kurser på stedet.
DLF er repræsenteret i pensionistboligernes bestyrelse, hvori Middelfarts (p.t. sygemeldte) borgmester også har sæde. Borgmesteren har over for mig tilkendegivet, at de 24 nye sengepladsen er et erhvervspolitisk aktiv for kommunen.
Som faglig sammenslutning kan det undre, at DLF prioriterer hotelkædens udvidelse frem for det unikke forenings- og medlemsaktiv, som de 35 pensionistboliger udgør.
Hoteldrift versus pensionistliv
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.