Hold nu kæft, Christian!

Kender du den lille reflekterende stemme i dit hoved, som pludseligt popper op i undervisningen eller i en stille efterfølgende stund?

Måske man bare lige skal i gang efter en god sommerferie?

Ud over madkundskab har jeg også dansk som linjefag. Da jeg i tidernes morgen studerede dansk på UCN, var jeg meget optaget af retorik, videnskaben og undervisningen heri.

Her viste statistik, at lærere generelt snakkede for meget i undervisningen. Hvordan det ser ud i dag, ved jeg faktisk ikke. Men jeg prøver så vidt muligt at undgå at snakke for meget – men det kan ske.

Teorisnakken tog over…

Når man er madnørd, kan det let tage overhånd, og det må det ikke!

I min optik, handler det om at få eleverne i gang med at arbejde og være aktive i faget (lige meget hvilket fag). Men det er samtidig en balancegang, hvor eleverne skal have de rette instruktioner (læs: som i starten af forløb kan tage lidt tid). Dernæst skal de lære at modtage teoretisk undervisning som foredrag, da store dele af uddannelsessystemet kommer til at være sådan i elevernes fortsatte uddannelser. Men alt med måde, Christian…

Vi startede intro til 8. skoleår i madkundskab og al mulig praktisk tam-tam... Vi fik også sat gang i en surdej.

Fermentering, surdej, Leuconostoc, Lactobacillus…

Vi skal i de kommende uger arbejde med forskellige fermenterede produkter. Det lade sig være en surdej, som eleverne ser til hver dag, fermenterede gulerødder og eksperimenter med surdejspandekager.

Her skulle eleverne læse om fermenteringsbegreberne, hvor jeg supplerede med forklaringer og uddybninger af alle de fede begreber i fermenteringskunsten.

Fermenterede gulerødder, som skal stå i madkundskab de næste 10 dage. Har hygiejnen været god, får vi nogle lækre og pikante gulerødder.

Hvilke signaler sender eleverne?

Jeg snakkede for meget og drengene begyndte at hænge med hovederne. Var det ugidelighed, eller var det for megen snak. For megen snak!

Jeg blev opslugt at teorierne, ville sikre mig at de forstod dem, men stod tilbage med følelsen af, at elevernes hjerner var stået af for længst.

Konklusion, Christian: Mindre snak, mere aktivering. Vi skal ski nok nå de sidste begreber, guidelines osv. om fermenteringen, når vi bager surdejsboller og citronmåne (sidstnævnte uden surdej) næste gang.

Hvad skal styre din undervisning?

Og hvordan kan og skal du finde balancen?

Vekselvirkningen mellem teori og praksis er en balancegang. Vi må ikke tale for meget i undervisning. Skole og undervisning handler udelukkende om elevernes udbytte, og ikke om en eller anden semigammel, wannabe-entusiatisk, brølabe, som pludseligt får et sygt behov for at dele alt mulig viden.

Jeg tænker, at vi ofte gør dette i den bedste hensigt – men jeg skal i hvert fald tænke over det!

Er du kommet godt i gang med madkundskabsundervisningen?

Orv ja, vi fik også eksperimenteret med nogle surdejspandekager, som eleverne overhovedet kunne lide. De havde det meget anstrengt med syrligheden, hvilket jeg bl.a. tror hænger sammen med deres forforståelser af maden. Men det er en helt anden snak. Enkelte grupper nåede at undersøge, hvad der skete, hvis de tilsatte mere mel til surdejen.

Lidt for mange talende hilsner

Christian