Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Høring om teknologiforståelse

Fredag d. 5. februar kl. 10-14 er der en online høring om teknologiforståelse, - og du kan komme med!

Karen Mikkelsen
Start debatten
29. januar 2021, kl. 15:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole glæder vi os til at høre skoler, interesseorganisationer, forskere og andre aktører i og omkring folkeskolen sætte fokus på den nye faglighed.

I Future Classroom Lab udforsker vi, hvordan teknologier kan være med til at udfordre pædagogisk praksis og udvikle nye læringsmiljøer. I samarbejde med kommuner og skoler er vi undersøgende på, hvordan vi kan udvikle nye kreative læringsformer og rum til fremtidens undervisning. I denne blog vil vi skrive om, hvordan vi ser den nye faglighed, teknologiforståelse, udvikle sig. Hvordan kan den udfoldes og udfordres? Hvordan oversætter lærerne fagligheden i undervisningen? Hvilke læringsressourcer kan tænkes at komme i spil i arbejdet? Vi vil også skrive om, hvordan kommuner og skoler griber den organisatoriske side an i forhold til at skulle arbejde med en helt ny faglighed som kræver didaktisk og pædagogisk nytænkning. Vi håber på spændende diskussioner og debatter med alle interessenter i og omkring folkeskolen. Future Classroom Lab (FCL) er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet, som i Danmark bliver varetaget af Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole.

Børn og unge (og alle os voksne) er en del af et samfund præget af teknologi, - med alle de fordele og ulemper det nu engang medfører. Nogle følger af vores teknologibrug vil vi gerne være fri for, og andre giver nye muligheder, som vi slet ikke kan eller vil undvære.

Vi synes, at det er vigtigt, at de forskellige modeller for hvordan faget skal leve i folkeskolen bliver diskuteret. Skal det være et selvstændigt fag eller en dimension ind i alle fag? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige modeller? Derfor er vi rigtig glade for, at mange forskellige aktører i skolen er med på høringen og ser særligt frem til at høre elevernes perspektiv på den nye faglighed.

Om det bliver et nyt fag, en ny dimension i eksisterende fag eller ingen af delene, så er teknologiforståelse en meget vigtig del af skolens dannelsesopgave, og vi vil have fejlet, hvis vi slet ikke inddrager det, som en naturlig del af skolens virke.

Alle kan tilmelde sig høringen, og vi håber, vi bliver mange, der deltager i debatten nu og fremover, så vi kan få mange forskellige synspunkter på den nye faglighed. Du kan tilmelde dig her:

https://www.kp.dk/arrangementer/hoeringskonference-om-teknologiforstaaelse/

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Høring om teknologiforståelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS