Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Høretab af elektronikundervisning

Holger Eskildsen
Start debatten
9. maj 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg vil gerne efterlyse andre, som efter undervisning i elektronik har pådraget sig større eller mindre høretab, idet jeg ønsker at undersøge, om der eventuelt er basis for en erstatningssag.

Folkeskolen nr. 19 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Min historie er følgende:

Jeg blev som nyuddannet lærer i 1978 sat til at starte elektronikundervisning op på den skole, jeg begyndte på. Det var naturligt, idet jeg havde matematik og fysik/kemi som liniefag, derudover havde jeg en fortid som elektriker.

Jeg fik tildelt et kælderlokale med en ventilator i det ene hjørne, som sjældent blev brugt, idet der så blev for koldt i lokalet.

Til at rense printet brugte vi acetone, efter brug blev papiret med acetone blot smidt i en åben sæk, således at resten af acetonen fordampede i rummet. Jeg havde op til seks timer om ugen, idet elektronik var meget populært, dertil kommer den tid, jeg brugte til forberedelse i samme rum.

Jeg underviste i lokalet fra 1978 frem til 1991.

I samme periode er min hørelse styrtdykket. I 1978 var jeg normalthørende. Jeg startede så med et svagt høreapparat til højre øre i 1979 og fik så nyt høreapparat(er) med et-to års mellemrum. I dag er jeg stort set døv på højre øre og svært tunghør på det venstre, så jeg kun kan klare mig med en kraftig hørehænger og mundaflæsning. I større forsamlinger bruger jeg mikrofon med FM-sender.

Mit kraftige og konstante tab af hørelse bremsede kraftigt op, samtidig med at jeg stoppede med elektronik, bortset fra et høretab i forbindelse med mellemørebetændelse midt i 90'erne. Jeg har ikke tidligere lidt af mellemørebetændelse, og der er ingen i min familie, der lider af høretab ud over naturligt aldersbestemt høretab.

Jeg har indtil et ophold på døves højskole og kursuscenter i Hedensted haft flere teorier om mulige årsager til høretabet og en indre angst for de mulige konsekvenser.

Men det at tale med andre hørehandicappede gav mig mod på at komme til bunds i sagen. Er der mon sammenhæng mellem elektronik (acetone) og høretabet?

Jeg er blevet undersøgt med scanning, men lægerne har ikke kunnet finde noget i mit indre øre, og tilskriver høretabet skade af hørenerverne. En af lægernes forklaring er en kortslutning af hørenerverne på grund af nedbrydning af proteinbanerne omkring hørenerverne. Hvis det er tilfældet, er det vel naturligt at se en sammenhæng mellem elektronik og høretabet.

Jeg har i dag stort set ikke undervisning ud over nogle få vikartimer. Jeg er naturligvis ked af denne udvikling, idet jeg altid har været glad for at undervise, men det giver for store kommunikationsproblemer, selvom børn er meget tolerante, når man fortæller dem årsagen. Jeg har nu en tredjedel af min arbejdstid som skolevejleder, og resten er administrativt arbejde på forvaltningen - et arbejde, jeg søgte blandt andet på grund af mit høretab.

Det store spørgsmål er selvfølgelig - hvad nu, hvis jeg mister endnu mere hørelse? Har jeg krav på en erstatning, eller er jeg henvist til førtidspension?

Hvis andre har et lignende forløb, vil jeg meget gerne kontaktes.

Holger Eskildsen

Haderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Høretab af elektronikundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS