Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Høflighed, arrogance og troværdighed

Fordomme er der nok af. Nogle af dem får man bekræftet, andre gjort til skamme.

Erika Wünsche
Start debatten
29. maj 2018, kl. 00:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi har nok alle fordomme om hinanden i Europa. For ikke så længe siden læste jeg om en undersøgelse, der handlede om, hvad et udvalg af europæere egentlig mener om hinanden og det var (næsten) lige "efter bogen": Tyskerne vandt på troværdighed og følsomhed (bortset fra grækerne, der mente, at de selv var de mest troværdige og følsomme!), franskmændende vandt på arrogance og mindst troværdige var italienere og grækere (ihvertfald ifølge tyskere og franskmænd!). Briterne mente selv de var de mest følsomme og mindst arrogante og sådan kunne man blive ved. Sandt eller falsk?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Den undersøgelse fik mig til at tænke på en lille sketch jeg lavede i samarbejde med en flok 10. klasser i en international klasse for en del år siden. Sketchen skulle fortælle andre på skolen (og os selv!) om vores, altså danskeres, tyskeres, briters og franskmænds fordomme om hinanden. Det eleverne umiddelbart mente og havde af fordomme, var slet ikke så langt fra føromtalte undersøgelse. Fordomme er åbenbart svære at aflive! Eleverne skulle også undersøge, hvem der havde hvilke fordomme om hvem. I sketchen lod vi de forskellige nationaliteter møde hinanden på en café, hvor der skulle bestilles mad og drikke og interageres mellem dem. Det var vanvittig sjovt at se - og høre, hvad eleverne havde fundet på - og lad mig understrege - det blev gjort på en kærlig, sjov og respektfuld måde.

"Danskerne" var de mest uhøflige. De kom ind på caféen uden at hilse ordentligt på hinanden - både dem de kendte og især dem, de ikke kendte. De var iført klaphat og joggingbukser, hvilket selvfølgelig chokerede "franskmændene", der bar modetøj og drak rødvin, kindkyssede og sagde "s'il vous plaît" og andre høfligheder i en uendelighed. "Tyskerne", der så meget alvorlige ud og havde flot overskæg eller "Bundesliga-hår", drak øl af store krus, spiste pølser og talte om Mercedes og fodbold. "Briterne" drak te i polstrede møbler og var så snerpede, at de kun kunne spise en banan på langs. På en storskærm havde vi alle "skuespillernes" replikker kørende, så alle kunne følge med. Det var bare sjovt - et kæmpe arbejde - men det hele værd. Vi fik sat fordommene på spidsen, vi fik talt om dem og bearbejdet dem. Vi ved jo alligevel godt allesammen, at fordomme passer på nogen og absolut ikke på alle. Det er sundt at se på sig selv med andres øjne og grine af det - på den gode måde. Det kan næsten ikke andet end at bringe os tættere på - med et smil.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Høflighed, arrogance og troværdighed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS