Hjernedødskriteriet

Ak ja, havde vi bare vidst det.

Hvor kunne jeg have sparet mange »ugudeligheder«, når jeg af mangel på likvide midler endnu en gang var tvunget til at udlevere »antikke« bøger i alle fag - når vi endnu en gang kunne konstatere, at vi ikke havde fået bevilget maling med videre til en efterhånden »sjofel« fløj, fordi en anden skole i kommunen kunne fremvise en fløj, som var om muligt endnu mere »sjofel«.

Vi var nu også så oprørende »gammeldags«, at vi konsekvent udsatte eleverne for prøver i stedet for test - »nationale test«, som jo på forunderlig vis skal kunne klare alle problemer.

Det minder mig lidt om troen på, at grisen skulle blive federe, når den bliver vejet en gang ekstra. Men kan man på den måde undlade at indføre anstændige klassekvotienter, undlade at vedligeholde bygninger, undlade at forny bogmateriale og klare alt ved at anbringe eleverne foran en computerskærm én gang om året - ja, så er det givetvis meget billigere - måske skulle man overveje computere med lyd i de små klasser. Det vil for de svagere komme til at knibe svært med at læse spørgsmålene i testen, selvom den er national.

Den svageste tredjedel af eleverne må man sikkert give for eksempel dobbelt så mange prøver - nej test, prøver hjælper jo ikke - så de også får en chance for at vinde med.

Blot nogen dog kunne fortælle mig, hvorfor jeg hele tiden kommer til at tænke på »hjernedødskriteriet« - de to emner har da intet med hinanden at skaffe.

Eller har de?