Heunicke står over for et valg, der vil definere hans ministertid

Fagfornyelsen kan blive det vigtigste, der sker i skolen det næste årti. Men det kan også gå galt og gentage fejlene fra folkeskolereformen. Det er lige nu, det bliver afgjort.

Beslutningen ligger hos Magnus Heunicke (S). Han skal træffe et valg mellem to helt forskellige veje: Han kan vælge pædagogik. Eller han kan vælge styring.

Vi er mange, der har sat vores lid til, at fagfornyelsen bliver den vigtigste forandring af skolen siden Den Blå Betænkning i 1960’erne. Et forsøgs- og udviklingsarbejde, der giver lærere lys i øjnene hos lærere og elever begejstring for fagene. Undervisningsdifferentiering med en fælles ramme og mere plads til at fordybe sig i særinteresser undervejs.

I det hele taget en chance for at flytte hele trivselsdiskussionen hen på faglighed og betydningen af undervisning af høj kvalitet.

STUK skal holde fingrene væk

Men fagfornyelsen kan også gå galt: Jeg har flere gange i ’Sammen om Skolen’ og over for Mattias Tesfaye (S) kæmpet for, at skrivegrupperne fik mere tid og mere sparring fra den fagdidaktiske rådgivningsgruppe. 

De startede med at have så få timer, at de fik ben at gå på med det samme. Det lykkedes at vriste lidt flere penge ud af ministeriet, men vi er ikke i nærheden af det forsøgs- og udviklingsprogram, som jeg drømmer om. Fordi det ikke bare handler om, hvad der står i fagplanerne, men også om hvem der ejer dem.

Det er i sig selv vigtigt, at det er fagfolkene, der driver diskussionen og skriver for. Det hverken kan eller skal ministeriet. Tværtimod risikerer Heunicke at ødelægge fagfornyelsen, hvis han kvæler den i styring og lader Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ensrette, standardisere og fjerne det pædagogiske sprog.

Det kan godt være, mange har tabt sproget. Men det gør det ikke mindre vigtigt at vinde det tilbage. Det er i sig selv et af formålene med fagfornyelsen. For ord betyder noget og forener os med vores pædagogiske rødder. Det skal STUK holde fingrene fra.

Fagplaner skal være smukke og poetiske. De skal ikke lyde som noget, der har fået en kogevask i Finansministeriet. Det er værd at huske på, at Fagfornyelsen er skabt i ånden af Den Blå Betænkning. Marianne Jelved og jeg holdt de første samtaler over skærmen i coronatiden, og da landet åbnede igen, fortsatte jeg rundt i en række lærerkredse. I 2022 kom det ind i regeringsgrundlaget, og siden har mange skolefolk kastet passion og kræfter i arbejdet.

Jeg oplever en længsel og en forventning, uanset hvor jeg kommer. Men det bliver kun forløst, hvis samtalen får lov at gro nedefra og giver tusindvis af lærere mulighed for at engagere sig lidenskabeligt i formål og indhold. 

Den Blå Betænkning var aldrig en lov eller en regel. Den var kun en vejledning. Men da den blev trykt, var indholdet allerede virkelighed.

Nu står Heunicke med nøglen til den vigtigste forandring i skolen i de næste 10-20 år. Åbner han? Eller låser han, inden vi er kommet i gang? Hvem giver han redigeringsretten til?  Er han skolens eller systemets minister?